Sofie Linde lagt for had: Får dødstrusler
Berømmelsen har i den grad sin pris for Sofie Linde.
Det har ikke været uden omkostninger for Sofie Linde at gå forrest med #Metoo-afsløringer fra den danske mediebranche. Den 31-årige tv-vært har droppet at åbne sine indbakker, fordi hun frygter, hvad de indeholder. Det fortæller hun i DR-dokumentaren 'Vi kommer og dræber dig – dødstrusler i indbakken'.
LÆS OGSÅ: Nynne efter anklager om vold: Lad Robert være
– At folk synes, jeg er grim og ulækker eller en luder, det er fint. Hvorfor de skriver de beskeder, forstår jeg så ikke. Det er mere de der lange og onde, som jeg skal passe på med at gå ind i. Fordi det er altid ekstraordinært, når folk har gjort sig umage og brugt lang tid på noget. Altså så må hadet virkelig være stort, fortæller hun og bliver tydeligt påvirket, da hun læser nogle af de grimme beskeder højt.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan lære mere om sexisme.
LÆS OGSÅ: Amalie om børnenes far: Vi elsker hinanden!
– Jeg håber, dine børn vælter ud foran en lastbil sammen med dig, lyder det i en besked til Sofie, der har døtrene Trine på tre år og Søs på seks måneder med Joakim Ingversen. Flere indeholder direkte dødstrusler, som ”vi kommer og voldtager dig”, ”vi slår dig ihjel”, og ”du burde lynches som minkene”.
Sofie Linde fortæller i udsendelsen, at hun ikke har politianmeldt truslerne, fordi hun ikke har haft det mentale overskud.
LÆS OGSÅ: Tina Lund: Den sværeste sæson af ‘Forsidefruer’