SØDT: Mopper var med til Mikkel Kesslers bryllup

Mikkels kone, Lea Hvidt, havde sørget for, at Mopper var med, da Mikkel og Lea blev viet i Firenze i Italien.

Tilbage i august faldt mesterbokseren Mikkel Kessler på knæ for sin kæreste gennem 11 år, Lea Hvidt. Siden da har der været gang i forberedelserne til drømmebrylluppet, og i efteråret afslørede Lea, at de havde besluttet sig for at blive gift i udlandet.

LÆS OGSÅ: Linse om ny sæson ‘Familien fra Bryggen’: Det bliver ikke kedeligt

Torsdag den 21. juni, på årets længste dag, blev brylluppet afholdt i Firenze i Italien, hvor parrets familie og venner var mødt op for at fejre parrets kærlighed. Der er dog ingen tvivl om, at to betydningsfulde personer manglede på dagen, men dét havde Mikkels forlovede - nu kone - Lea Hvidt, naturligvis tænkt over. Det fortæller hun på sin blog.

- En anden lille ting eller overraskelse jeg havde forberedt hjemmefra til Mikkel, var et portræt at begge hans forældre, som ikke er her mere. Jeg kendte dem begge godt, og jeg ved hvor meget de har betydet for Mikkel og også omvendt, skriver Lea på sin blog.

LÆS OGSÅ: Geggo har været under kniven: Jeg ligner noget, der er løgn

Lea havde sat to ekstra stole, som begge var dekoreret med fine blomster, op under vielsen. På stolene havde hun placeret et indrammet billede Mopper og et indrammet billede af Mikkels far, Ole Kessler.

- Det er mærkeligt for mig at stå her og have begge mine forældre, og Mikkel så står der uden nogle af hans. Det bedste jeg følte, jeg kunne gøre, var at have dem med på denne måde. Det betød selvfølgelig meget for ham, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Geggo søger hjælp til nyt bryllup

Lea havde dermed sørget for, at hendes kommende mands far og mor alligevel var med, da parret blev smedet sammen i medgang og modgang til deres dages ende. Sødt! Du kan se fine billeder fra parrets store dag ved at klikke HER.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: ‘Paradise’-Mads er blevet far

LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: Her er prins Nikolais kæreste