Silas Holst afslører: Derfor bor vi stadig sammen
SElvom de er skilt og har nye kærester, så har Johannes og Silas netop købt et nyt hus sammen.
Da Johannes Nymark og Silas Holst blev skilt, gik det ikke til, ligesom ved mange andre skilsmisser. Ekskæresterne blev nemlig ved med at bo sammen, og da de fik nye kærester, var løsningen ikke, at en af dem flyttede, de igangsatte i stedet jagten på et større hus, som kunne rumme både dem, deres nye kærester og deres to børns mor, Louise Mahnkopf, samt hendes kæreste Brian.
LÆS OGSÅ: Rikke G. afslører ‘Paradise’-løn
Men hvor de fleste nok ville finde det utænkeligt at bo sammen med sin eks, så var det den eneste løsning for Silas og Johannes, og det er der ikke bare én men to rigtig gode grunde til; nemlig deres børn. Det afslører Silas i en ny podcast med Sladderkongen, Henrik Nielsen, som spørger, hvorfor de alle sammen bor sammen.
- Fordi det er skide hyggeligt, det er den korte grund. For selvom vi er en regnbuefamilie og ikke har fået børn på det, som mange heteroseksuelle nok ville kalde den naturlige måde, så har vi jo stadig tilvalgt hinanden. Mig og Johannes og Louise har valgt hinanden, fordi vi rigtig gerne ville have børn sammen, fordi vi var helt overbeviste om, at vi kunne lave en rigtig fed familie sammen, hvilket vi også har gjort, fastslår Silas i podcasten og fortsætter:
LÆS OGSÅ: CHOK! Kia indlagt og politianmeldt
- Og så blev Johannes og jeg skilt, men det har ikke ændret på, at vi stadig har hinandens ryg og er hinandens allierede, Johannes og jeg. Jeg tror bare, kærligheden fes ud, det var meget udramatisk, men det har jo ikke ændret på, at vi stadig elsker hinanden, og vigtigst af alt så elsker vi jo allesammen vores børn.
Har altid børnene for øje
Derfor valgte familien at købe et hus med tre afdelinger, så de har hver deres lejlighed, men børnene kan løbe rundt mellem forældrene, som de har lyst til. Familien har desuden et stort fællesområde, hvor de alle kan være sammen med deres børn, hvis det er det, de har lyst til.
- Og når man så ikke orker at være sammen som den helt store sammenbragte familie, så kan man bare lige trække sig tilbage i sin egen stue og sine egne værelser, men man har hele tiden muligheden. Og vigtigst af alt, så er dørene ind til alle tre lejligheder altid åbne, så vores børn er bare hjemme og skal ikke tage sig af, at mor og far og far bor alle mulige steder, vi bor bare sammen, fortæller Silas og understreger:
LÆS OGSÅ: Tobias afslører: Derfor fik jeg ikke venner i ‘Bagedysten’
- Vi har altid børnene for øje, hvad der er bedst for dem, og vi vælger at tro, at det er bedst for dem at være sammen med os alle sammen hele tiden.
Den anderledes familiekonstellation betyder blandt andet, at familien meget sjældent har brug for en barnepige, fordi der er så mange voksne i husstanden, selvom de ofte må holde planlægningsmøder og koordinere kalendere for at få det hele til at gå op.
Der er dog nogle lavpraktiske ting, som har givet dem udfordringer, fordi de netop er så mange. Det var sværere at blive enige om navnene på børnene, og så har familien måttet lave regler for bedsteforældre, når der skal gives gaver til jul, så det ikke bliver en kæmpe gaveregn, afslører Silas.
Hør hele podcasten HER.
LÆS OGSÅ: Fyret paradiso: Jeg vil SKIDE på samfundet