Sendt ud efter smertehelvede: Sådan går det 'Robinson'-Teis i dag

Han endte med at blive båret ud af 'Robinson Ekspeditionen' to gange - og den anden gang vendte han ikke tilbage.

Det seneste to afsnit af 'Robinson Ekspeditionen' har været noget af en rutsjebanetur for Teis Rasmussen. I sidste uge blev han båret fra ekspeditionen og sendt på hospitalet på grund af voldsomme smerter, der viste sig at være på grund af nyresten.Teis havde en i højre side, der var på vej ud og gav ham smerter, men hospitalet kunne også fortælle, at han havde en i venstre side.

De kunne dog ikke give ham en melding på, hvornår den ville komme ud, og Teis valgte derfor at komme tilbage på øen og igen slutte sig til holdkammeraterne. Det gik også fint i starten, men det tog ikke mange timer, før smerterne for alvor kom tilbage, og Teis igen måtte bæres ud af ekspeditionen - og denne gang vendte han ikke tilbage.

- Det var virkelig en nedtur. Da de gav mig beskeden på hospitalet, syntes jeg, det var helt latterligt, og jeg bad dem og at gå ud og lige give mig fem minutter. Jeg var virkelig træt af det. Efterfølgende havde jeg egentlig fortrængt det, men jeg kan mærke, at kommer op igen, når jeg har set afsnittene. Jeg er virkelig træt af, at jeg skulle ryge ud på den måde, siger Teis til Realityportalen.

- Jeg var kun med for at vinde. Jeg var ikke med for at blive kendt eller noget andet - jeg ville bare vinde 'Robinson Ekspeditionen'. Det er surt at ryge ud her, for jeg følte mig på ingen måde truet, og jeg føler, at jeg kunne være kommet langt.

SE BILLEDET: Sådan så ‘Robinson’-Sasha ud som mand

LÆS OGSÅ: Stort drama efter ‘Robinson’-skænderi: Jeg har søgt polititilhold!

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan komme med 'Spøgelsesjægerne' på overlevelsestur.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Nu er sagen mellem Mai Manniche og Cengiz afsluttet

CHOK: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne afbryder forlovelsen

Kunne intet gøre

Det var heller ikke med Teis' gode vilje, at han blev sendt ud.

- Jeg ville virkelig gerne have fortsat i ekspeditionen, og TV3 sagde også, at de gerne havde set mig fortsætte, men de kunne ikke gøre noget. Lægerne vurderede, at det ikke var forsvarligt, og så kunne jeg intet gøre, siger Teis.

Det hele kunne dog have set anderledes ud, hvis Teis var blevet på hospitalet og ikke kommet så hurtigt tilbage på øen.

- Lægerne sagde, at det kunne tage alt fra ét minut til fem år, før den anden nyresten ville komme ud. Det tog så 12 timer, og hvis bare jeg havde haft tålmodighed til at ligge i en hospitalsseng så længe, så var det hele måske gået anderledes. Men jeg kendte ikke reglerne - og jeg spurgte heller ikke - så jeg ville bare tilbage til øen, siger Teis og fortæller, at det var hårdt for kroppen at få alt det medicin, han fik, når kroppen i forvejen var helt tom.

LÆS OGSÅ: Dorthe ude af ‘Robinson’: Dette fortryder jeg

LÆS OGSÅ: Deltager tvunget ud af ‘Robinson’: Sådan går det i dag

Har det fint i dag

Selv om det ikke blev til en sejr for Teis, så har han alligevel fået gjort sig bemærket for fremtidens 'Robinson'-fans.

- Der er mange, der har trukket sig de seneste år, men jeg satte til min casting, at de måtte tvinge mig ud, hvis jeg skulle væk fra øen. Og jeg endte så med at blive båret ud to gange som den første i programmet. Jeg nåede ikke engang at opleve, hvordan det er at være i et øråd. Det er da pisse-ærgerligt, men jeg fik da skrevet en form for 'Robinson'-historie, siger han med et grin.

I dag har Teis det fint. Smerterne er væk, og han har i Danmark været til tjek ved lægen, hvor det blev konstateret, at alt nu er fint. De voldsomme smerter har ikke skræmt ham, og hvis han får mulighed igen, så rejser han gerne af sted til en ny omgang af 'Robinson Ekspeditionen'.

- Jeg har egentlig længe sagt, at jeg ikke kunne finde på at deltage igen. Men nu har jeg set programmerne på tv, og så må jeg sgu indrømme, at hvis de vil have mig med, så tager jeg turen. Så må jeg træne eller forberede mig lidt, så det ikke sker igen, slår han fast.

LÆS OGSÅ: CHOK: Politiundersøgelse fik TV3 til at droppe ‘Paradise’-program

LÆS OGSÅ: Dramaet fortsætter: Nadia Shila svarer igen på Heidis beskyldninger om vold