SE KLIPPET: Blachmans skjulte talent
I aftenens afsnit af 'X Factor' viser det sig, at dommeren har mere end bare musikalske evner.
Er man trofast seer af 'X Factor', har man måske bemærket, at Blachman ofte kan gennemskue skostørrelse, job eller antal børn for det ofte nervøse menneske, der placerer sig foran de tre dommere. Det sker som regel, inden den håbefulde sanger overhovedet har nået at åbne munden.
LÆS OGSÅ: 'X Factor' vender tilbage med STORE ændringer
- Jeg bilder mig ind, at jeg kan se på folk, hvad de foretager sig. Altså udvise nogle evner, som er lidt paranormale, fortæller den garvede 'X Factor'-dommer.
Dog sker det også, at Thomas Blachmans overnaturlige evner svigter - eller at heldet bare ikke er med ham.
SE BILLEDERNE: Blachmans nye babyliv
Det kommer til udtryk i aftenens afsnit, hvor Danielle Emilie Ravn er til audition i København og ender med at overraske ham. Dommeren tror nemlig, at Danielle har skrevet sangen til sin mand og ønsker at hylde ham, men det er ikke helt tilfældet.
Herunder kan du se Blachman sætte ord på sine evner samt Danielles audition. I aften klokken 20.00 kan du se hele 'X Factor'-afsnittet på TV 2 og TV 2 Play.