SE BILLEDERNE: Modeshow for Pernilles nye undertøjs-kollektion - Her & Nu

SE BILLEDERNE: Modeshow for Pernilles nye undertøjs-kollektion

Se alle billederne fra modeshowet med de celebre gæster i galleriet øverst i artiklen.

Af Lykke Buhl - 18. september 2020 kl. 10:52

Torsdag aften lancerede realitystjernen Pernille Nygaard – som for tiden er aktuel i Viaplay-programmet ‘Boss Ladies’ – sin første kollektion af brudeundertøj under sit nye brand Elly Stone på Comfort Hotel på Vesterbro i København. Her afholdte hun modeshow for den nye kollektion med masser af champagne og realitygæster, og ikke mindst blev det hele filmet til en nyt Viafree-program.

– Jeg elsker bryllupper, hvilken pige gør ikke det? Og så er der ikke rigtigt nogen, der har lavet det før. Og på ens store dag må undertøjet gerne være noget særligt også, fortalte Pernille til Realityportalen om, hvorfor hun har startet sit nye brand ud med en brudeundertøjskollektion, som hun designet i samarbejde med XDZ Legacy og Copenhagen Bride House.

LÆS OGSÅ: Didde afslører fortid med stoffer

Har ikke selv bryllup på vej

Selv er Pernille forlovet med den seks år yngre Mikkel Nielsen, som hun har været sammen med on/off siden starten af 2017, men hun afviser, at hun selv har et bryllup på vej, som undertøjet skulle været inspireret af.

– Jeg er stadig forlovet, og på et eller andet tidspunkt skal jeg selvfølgelig giftes, men lige nu har vi for travlt med skolen. Og så har jeg jo lige brugt alle mine penge på den her virksomhed, forklarede Pernille med et grin.

Herunder kan du se Pernille og hendes forlovede Mikkel

I februar 2017 dukkede reality-baben Pernille Nygaard op til Reality Awards med sin nye kæreste – den seks år yngre Mikkel. Her fortalte hun, at parret havde mødt hinanden på jurastudiet og officielt havde været kærester siden den 12. januar 2017. Kærligheden blomstrede hurtigt, og to måneder senere afslørede Pernille, at Mikkel havde været på knæ og friet til hende. Bryllupsklokkerne har dog endnu ikke ringet her tre år senere, for i juli måned 2019 afslørede Pernille, at brylluppet havde været aflyst siden starten af 2019. Senere tonede Pernille frem i ‘Ex on the Beach’, så selv om Pernille ikke vil snakke om Mikkel, så kan man vidst roligt sige, at det forholdet røg sammen med bryllupsplanerne. Siden har parret dog fundet sammen igen og i starten af 2020 genoptog de forlovelsen (Foto: Janus Nielsen).

LÆS OGSÅ: Christel Trubka taler ud om at være til piger

Navnet på Pernille Nygaards nye virksomhed, Elly Stone, er en kombination af Pernilles forældres mellemnavne, og hun håber, at hendes selvfinanserede nye tøjmærke kan vokse sig stort og sundt. Men drømmen er stadig at blive advokat indenfor strafferet ved siden af den nye virksomhed, fortæller Pernille, der har et år tilbage af sin kandidat på jurastudiet i Aalborg, hvor hun studerede sammen min sin forlovede Mikkel.

Se alle billederne af den nye kollektion og de celebre gæster i galleriet øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Silas Holst i vild forvandling: Har smidt 15 kg

Læs mere om