Sarah og Türker overraskede efter hospitalsbesøg

Sarah Tiedt har fået lavet en nakkefoldsscanning og taget blodprøver på et hospital på Bali. Resultatet var overraskkende.

I august delte Sarah Tiedt og Türker Alici en glædelig nyhed. De skal være forældre.

Selvom parret kaldte graviditeten et mirakel,  kom den en smule ubelejligt. I maj valgte parret nemlig at leje deres hus ud i en længere periode på to år for at tage på langfart.

LÆS OGSÅ: Efter brud: Stor drøm sat på pause

Den voksende mave har dog ikke sat en stopper for parrets eventyrlyst, og derfor rejser parret lige nu rundt i Asien sammen med Anne Plejdrup og Nikolaj Hvidman.

De er i alt væk i 2,5 måned, og derfor skal Sarah undersøges på turen.

I Thailand gik det nemt med at finde et hospital, men det skulle vise sig at være en større udfordring på den indonesiske ø Bali.

- Vi var forbi fire steder, før vi ramte et hospital, som lavede nakkefoldsscanning og blodprøver, forklarer Sarah Tiedt i sin story på Instagram.

LÆS OGSÅ: Gustav Salinas med i ny julekalender

Et uventet resultat

På hospitalet blev Sarah scannet og fik taget blodprøver, og scanningen gav et uventet resultat.

- Vi er faktisk i uge 11 + 1. Vi troede, at vi var i 10 + 4. Så nu har vi ikke termin den 30. april men den 24. april, skriver Sarah.

LÆS OGSÅ: WHAT! Derfor er Fies søn fjernet

Udover en fremrykket termin så alt ud til at være i den skønneste orden, hvilket parret priser sig lykkelige for. Parret har nemlig været gravide to gange før. Første gang var parret ikke klar. Anden gang mistede de barnet, før det blev født.

- Baby vokser og vokser. Hjertet slår så fint. Alt ser normalt og rigtigt ud, fortæller Sarah.

Parret afventer stadig svar på blodprøverne.