Sarah Grünewald afslører detaljer om ny 'Vild med dans'-vært

- Han er helt sin egen, fortæller hun til B.T.

Siden Christiane Schaumburg-Müller i januar sagde farvel til ‘Vild med dans’, har TV 2 ledt efter hendes afløser.

LÆS OGSÅ: Kandis-Johnny om konens selvmord: Jeg er stadig vred

Og til Danish Beauty Awards på Tivoli Hotel  afslørede Sarah Grünewald, at hun havde lavet prøveoptagelser med en række kandidater, som hun alle kaldte 'gode bud'.

Og nu er fåret skilt fra bukkene.

- Den nye vært er fundet og I skal glæde jer, fortæller hun, da Realityportalen fanger den krøllede vært på SMUK-fest.

LÆS OGSÅ: Stor afsløring om nyt 'MasterChef'

Overfor B.T. uddyber Sarah Grünewald:

- Der er tænkt lidt ud af boksen. Vi får en måske ikke helt så traditionel TV2-vært. Vi får ikke en person, der skal proppes ned i en kasse - han er helt sin egen, fortæller hun og afslører med sit brug af stedord, at værten er en mand.

LÆS OGSÅ: 'Landmand søger kærlighed'-par skal være forældre

Det er første gang siden Claus Elming, som forlod ‘Vild med dans’ efter sæson 14 i 2017, at der vil være en mandlig medvært.