'Landmand søger kærlighed'-par skal være forældre

Efter lang tids drømmen om en lille ny beboer på gården går ønsket nu i opfyldelse for parret.

Det slog gnister i ’Landmand søger kærlighed’, da Stine Marthine og Niels Pors mødte hinanden. Stine var den første kvindelige landmand, og programmet var i den grad en succes for hende. I maj måned blev de gift, men det viser sig, at de fik den største bryllupsgave et par dage efter festen.

GALLERI: Se alle billederne fra Maschas bryllup

- Det er ikke mere end et par måneder siden, at Niels og jeg sagde ja til hinanden lige herude i haven. Hvad vi ikke vidste var, at der var en lille blind passager med til brylluppet. Torsdagen efter brylluppet tager jeg en graviditetstest, fordi jeg havde en tid ved min gynækolog, som krævede en negativ test, skriver Stine på Instagram og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Mascha efter brylluppet: Derfor græd jeg ikke

- Niels og jeg havde sovet i drivhuset den nat og ved 5-tiden blev jeg nødt til at skulle ind og tisse. Der sad jeg så halvt sovende med en positiv graviditetstest i hånden. Jeg listede ud til Niels og fortalte ham det, hvortil han gryntede, rullede over på den anden side og sov videre.

At Niels ikke jublede over nyheden og udsigten til at blive far, skal dog ikke ses som et udtryk for manglende begejstring, understreger Stine.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the beach’-stjerne i trafikuheld

- Sandheden er, at vi længe har ønsket os en graviditet og er ovenud lykkelige over det. Niels tager bare ikke så godt imod den slags nyheder så tidligt om morgenen, forklarer hun på Instagram.