Sara Blædel om sin skoletid som ordblind: Jeg græd på toilettet

Forfatteren Sara Blædel er på nuværende tidspunkt aktuel i DR's nye programserie 'Vi er ordbildne'.

Sara Blædel har aldrig lagt skjul på, at hun er ordblind. Så hun er den oplagte vært på DR's nye programserie 'Vi er ordbildne'.

Succesforfatteren fortæller meget ærligt, at selvom hun er ikke er nær så hårdt ramt som de fire deltagere og jo lever af at skrive bøger, så har hendes ordblindhed plantet en usikkerhed i hende, som forfølger hende. Men hvordan kan en power-kvinde som Sara Blædel, som har solgt millionvis af bøger på verdensplan og har vindueskarmen fyldt med forfatterpriser i sin toplækre lejlighed i indre København, stadig forfølges af usikkerhed? Det forklarer hun gerne.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-deltager alvorligt syg: Ramt af kræft igen

– Ork, usikkerheden lever i bedste velgående. Den er væk på nogle punkter, men der er masser af ting, som jeg ikke gør. Det bestemmer jeg selv, og dér bruger jeg min power, siger Sara Blædel, 57, med fast stemme, da HER&-NU møder hende hjemme til en snak om hendes ordblindhed. Hun nævner som et eksempel de udlandsturnéer, hun har været på med sine bøger.

Artiklen fortsættes under videoen

– Jeg har været på nogle USA- og Canada-ture. I Canada var jeg til et kæmpestort arrangement, hvor blandt andre den canadiske præsident var med. Forfatterne skulle op på scenen foran alle de mange mennesker og læse op i 20 minutter, og så var der spørgsmål bagefter. Der sagde jeg allerede på forhånd, at det gør jeg ikke. Og det er faktisk ikke, fordi jeg ikke kan læse på engelsk, fortæller Sara og fortsætter:

– Men jeg har besluttet mig for, at det, der sidder inde i mig fra skoletiden, hvor jeg fik læseopgaver for, og øvede mig, det skal ikke frem igen. For fanden, hvor jeg øvede mig, og alligevel fik jeg simpelthen så ondt i maven, når der blev peget på mig, og jeg blev kaldt op til tavlen. Det er SÅ rædselsfuldt ubehageligt. Det sidder som en klods inde i mig resten af mit liv. Uanset at jeg har turneret verden tyndt, solgt millioner bøger, er blevet kørt rundt i limousiner og fløjet fra et land til et andet, siger hun.

LÆS OGSÅ: Mathilde Gøhler taler ud om misbrug

Jeg betaler tilbage

Sara Blædel fortæller, at hun på et tidspunkt i karrieren lovede sig selv at sige nej til at læse op, hvis hun ikke har lyst. Det skyldte hun sig selv og ”Sara på 11 år”.

– Så må de jo sige, hvis jeg ikke skal komme. Men det er nu aldrig sket. Det føles SÅ rart i maven, at nu er det mig, der bestemmer. Det er et underligt, besynderligt regnskab, men det føles som om, at jeg betaler tilbage til hende, der dengang stod ved tavlen og gik ud og græd på toilettet. Det er min facon at læge de sår, som sidder inde i maven. Og de heler, men de forsvinder jo ikke, slår hun fast.

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-dommer er flyttet: Skal skilles

Forfatteren holder dog gerne foredrag om sine bøger.

– Jeg fortæller meget gerne om mine bøger, når jeg er ude, og responsen er ofte, at det er meget mere levende at høre det med mine egne ord, end den oplæsning af bogen, siger hun. Der er dog en ting, krimidronningen stadig frygter efter alle de år som forfatter.

LÆS OGSÅ: Paradiso afslører: Første gang var med 38 år ældre mand

– Usikkerheden dukker også op, når jeg er ude at signere bøger og skal skrive noget andet end ”God fornøjelse” eller ”Kærlig hilsen Sara”. Jeg hader det, når folk beder mig skrive lange hilsner i bøgerne. Der er intet ondt i det fra læserne, men det er bare vildt ubehageligt, og jeg ender altid med at lave fejl. Så jeg kradser bare nogle kruseduller ned.