Så du Oscar fra 'Årgang 0' i 'X Factor'?: Sådan gik det

Ved audition i Aarhus var der også en vaskeægte tv-stjerne blandt deltagerne. Han foldede sig ud med Ed Sheran-sangen 'Lego House'.

I 'X Factor' fredag aften fik seerne et kort glimt af 24-årige Oscar Elhauge, der sammen med sin familie har medvirket i 'Årgang 0' fra 2006 indtil afslutningen i 2019. Oscar er storebror til Christian, som man følger i programmet.

Oscar har i mange år drømt om at give musikken en chance, og hvad var bedre end at få en professionel vurdering af et kompetent dommerpanel bestående af Thomas Blachman, Oh Land og Dj Martin Jensen.

LÆS OGSÅ: Jeg skreg af smerte: 'X Factor'-stjerne mistede to kropsdele i arbejdsulykke

- Du ka’ noget Oscar. Du har en god stemme til at synge, sagde Blachman kort før Oscars debut. Han havde valgt 'Lego House' af Ed Sheeran. Men det kom til at skure lidt i ørerne hos dommerne. Blachman og de andre var ikke særligt begejstrede, så han fik nej fra trioen.

- Det er for utrænet, men du har en god lyd og et godt look. Der er bare usikkerhed, sagde Blachman, mens Oh Land formulerede det med andre ord.

LÆS OGSÅ: SE HER: Joachim i ny Bentley

- Der var ikke nok output. Det blev lidt noget pilleri og hemmeligt. Desværre også et nej fra mig, supplerede hun.

'Årgang 0'-stjernen måtte herefter erkende nederlaget.

- Det var selvfølgelig lidt knusende at få nej, og jeg skulle lige sluge det. Jeg ved, det er sindssygt svært at gå videre. Men det var en god oplevelse, og jeg synes selv, jeg gjorde det godt, sagde han til TV 2.

LÆS OGSÅ: Tina Lund om sit forhold til diamant-døtrene: De er altid velkomne

Selvom Oscar Elhauge er vant til at optræde foran kameraet, så var han nervøs, da han stod foran dommerpanelet.

- Vi var meget tætte på holdet bag 'Årgang 0', og det var bare noget helt andet. 'X Factor' er bare en helt anden type program, fortsatte Oscar, der siden afslutningen af 'Årgang 0' er begyndt at studere gastronomi med speciale i catering. Derudover har han altid brugt meget tid på musikken, men han er dog ikke vant til at stå overfor et publikum.

LÆS OGSÅ: Så du det? Realitybabe med i 'X Factor'