Rørt Mie Moltke: Tilbage i 'Vild med dans'
Mie Moltke bliver meget rørt over at være tilbage i 'Vild med dans'-kulissen.
Hun var med allerede i sæson 2 af 'Vild med dans' i 2005, hvor hun dansede med Peter Mygind, og seneste sæson var i 2020, hvor hun dansede med Wafande. I aften er Mie Moltke tilbage i 'Vild med dans'-kulissen, og det rør hende rigtig meget at være tilbage.
- Jeg kan mærke, jeg har varmen i kinderne. Jeg glæder mig. Det er både lidt rørende og dejligt at være her, fortæller Mie Moltke inden det store finaleshow og uddyber, at det ikke kribler i hende for at komme ind på scenen.
LÆS OGSÅ: Sød overraskelse i 'Vild med dans': Med mor på arbejde
- Jeg glæder mig til at kigge og heppe. Det er fedt at mærke, at jeg stadig bare elsker det her.
Mie tænker selv tilbage på mange gode sæsoner.
- Jeg bliver helt rørt. Det er nostalgisk. Der er mange gode øjeblikke. Jeg bliver altid rørt over dem, der har betydet noget. Og der er mange, der har betydet noget, fortæller Mie, der er overrasket over sin egen reaktion af at være tilbage i 'Vild med dans'.
LÆS OGSÅ: Gunnvør og Olivers søn: På arbejde med Jacob Risgaard
Imponeret over Caspar
Mie er meget hemmelighedsfuld, da spørgsmålet falder på, om hun hepper på nogen bestemt.
- Ja, griner Mie og tilføjer:
- Men jeg vil ikke sige det.
LÆS OGSÅ: Se videoen: 'Badehotellet'-stjerne viser ny kæreste frem
Selvom Mie ikke vil nævne navne, så indrømmer hun, at hun er imponeret over Caspar.
- Jeg er sindssygt imponeret over Caspar. Han er mega sej, og det er simpelthen så dejligt at se Malene shine på den måde. Jeg kender hende jo og ved, hvad hun kan. Det er dejligt, fortæller Mie.
Se hele videoen med Mie øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Sød overraskelse i 'Vild med dans': Med mor på arbejde