'Robinson'-Lisa taler ud om Løckes frieri

Lisa vidste, at Løcke er en romantisk fyr, men hun havde aldrig forestillet sig, at han ville falde på knæ under 'Robinson'.

Der var romantik i mandagens afsnit af 'Robinson', for Christian Rørbæk-Løcke faldt nemlig på knæ for kæresten Lisa, da han blev stemt ud. Et frieri for rullende kameraer havde Lisa ikke forventet, selvom hun erkender, at Løcke overrasker hende gang på gang.

- Jeg tænkte: "What, er det en joke det her"? Han begyndte at fable om, at hans mission med det her eventyr var at finde ud af, om vi skulle være sammen for altid. Jeg sagde bare: "Ja ja, skat, helt sikkert", indtil han satte sig på knæ, og jeg tabte kæben, fortæller Lisa til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Løcke er meget romantisk. Han tænker altid på mig og tager meget intiativ til alting i forholdet. Han er god til at planlægge, hvor jeg er typen, der tager tingene, som de kommer. Han bliver tit min "støttepædagog" i alting.

LÆS OGSÅ: Løcke afslører sin hemmelige plan

Løcke er den eneste ene

Til december er det to år siden, at Lisa og Løcke mødte hinanden, og Lisa er ikke i tvivl om, at hun har fundet sit livs kærlighed.

- Løcke har givet mig mere kærlighed, end jeg nogensinde kunne drømme om. Han elsker mig så højt og viser det nærmest hver dag. Løcke roser mig til skyerne, og jeg flyver bare rundt og føler mig konstant som en prinsesse, der har fundet prinsen på den hvide hest, siger hun.

Der var noget mystisk over Løcke, husker Lisa fra parrets første møde. Hvad det præcis var, kunne Lisa ikke rigtig finde ud af, indtil det gik op for hende, at Løcke opfylder alle hendes og krav og mere til, fortæller hun. Derfor er Lisa er glad for, at hende og Løcke nu er forlovede.

- Det at være forlovet betyder, at man har fundet den person i sit liv, som man ønsker at være sammen med hver dag. Det får nogen utrolig stærke følelser frem i mig sammen med en utrolig lettelse over, at jeg har fundet den eneste ene.

LÆS OGSÅ: Sandheden om Simones exit: Var rigtig syg

Brylluppsplanerne er i gang

Lisa og Løcke glæder sig til at blive kone og mand, så meget at de allerede har flere detaljer på plads til brylluppet, der kommer til at finde sted til sommer.

- Brylluppet skal være i min hjemby i Auning kirke, og festen skal holdes på Gammel Estrup slot. Vi skal giftes klokken 14.30, og mad, band, fotograf og bil er bestilt, og jeg har også købt min smukke kjole. Vi bliver omkring 60 til 70 mennesker, og vi skal have et bryllup med gang i og nærmest feste hele natten.

Selvom der er bryllup i sigte, så betyder det ikke, at der også kommer babygråd og bleer til inden længe.

- Jeg skal først ud at være karriere woman og finde min rette plads arbejdsmæssigt, før vi skal have børn . Men jeg må sige, at selvfølgelig skal vi have børn en dag, og navnene er nærmest også på plads. Men nu skal vi først giftes og nyde, at det kun er os to, og derefter må vi se, hvad tiden bringer, siger hun.

Lisa har netop sagt sit job i tøjbutikken Bestseller i Randers op, fordi hun er blevet tilbudt jobbet som butikschef i en anden butik.

Brylluppet finder sted den 30. maj 2015.

Se hele frieriet i klippet herunder:

LÆS OGSÅ: Birte efter exit: Føler sig stadig snydt af TV3

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.