’Robinson’-deltager vil tæve Fetterlein

Michael fra 'Robinson' ville gerne møde Frederik Fetterlein i ringen.

Det var en veloplagt Michael Kristiansen, der dukkede op som selvudnævnt manager for sin ’Robinson’-kollega Yasser, til Geggo og Cengiz’ store boksearrangement, ’Stjerne Boksning’.

Her skulle Yasser i ringen mod Jamie fra ’Love Island’, og Michael, som Yasser var i alliance med under ’Robinson Ekspeditionen’ i 2018, dukkede op som støtte. Men 55-årige Michael, som netop er blevet bedstefar for syvende gang, ville gerne selv have været i den berygtede boksering, hvis det var muligt.

- Jeg ville jo personligt godt selv have bokset, men der er jo den her latterlige regel med, at man ikke må bokse, når man er over 40 år, lød det fra en skuffet Michael.

LÆS OGSÅ: Her er ‘Stjerne Boksning’-vinderne!

Et par på hovedet

Den regel, som Michael referer til, hører under bokseunionens lovgivning for amatørkampe. Kort før det store boksestævne måtte Geggo og Cengiz aflyse en kamp mellem Robinson'-stjernerne Tina Vilbrand og Marlene Berardino, da de begge er over 40 år og dermed ikke kunne få den nødvendige tilladelse.

Michael ville ellers gerne have haft fornøjelsen af at møde den 49-årige tennisspiller og tidligere deltager i ’Divaer i Junglen’- deltager, Frederik Fetterlein.

- Kan du se mig mod Fetterlein? Det synes jeg kunne have været rigtig sjov Vi har jo næsten samme højde og så videre, så det kunne jeg godt have tænkt mig, griner Michael.

LÆS OGSÅ: ’Robinson’-Yasser om ’Stjerne Boksning’: Den største konkurrent er mig selv

Du gad godt lige have givet Fetterlein et par på hovedet?

- Ja, det kunne jeg godt have tænkt mig, det kunne have været skidesjovt! Fetterlein er lidt yngre end mig, men i nogenlunde samme højde og vægtklasse, det kunne have været skidesjovt. Men der er jo den her latterlige regel med de 40 år, så desværre.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Thomas tvunget ud af ‘Stjerne Boksning’: Det er noget bullshit

Se hele interviewet med Michael, hvor han også fortæller om, hvordan det går i hans øvrige liv, øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: WHAT! ‘Stjerne Boksning’ forsøgt saboteret