Regnbuefamilien afslører: Vi arbejder på et barn mere - Her & Nu

Regnbuefamilien afslører: Vi arbejder på et barn mere

Silas, Johannes og Louise håber på at kunne udvide familien indenfor nærmeste fremtid.

Af Emilie Holm Egebro - 1. februar 2016 kl. 08:52

I februar sidste år afslørede den professionelle danser Silas Holst, at han, Louise Mahnkopf og Johannes Nymark snakkede om at udvide familien med endnu et regnbuebarn. Først ville de dog nyde datteren Maggie My lidt endnu.
I går, til præsentationen af anden sæson af Kanal 4-dokumentaren om familien, blev det dog afsløret, at de tre forældre nu arbejder på endnu et barn. I forårets program ‘Silas, Johannes og Louise’ vil baby-projektet fylde en stor del.
– Jeg kan ikke afsløre noget om, hvorvidt Louise er gravid endnu. Det bliver man jo nødt til at følge med i programmet for at finde ud af, siger en hemmelighedsfuld Silas til Realityportalen.dk.
– Fremgangsmåden til barn nummer to vil foregå på samme måde som ved første barn. Det gik jo meget godt, fortsætter han.
Anden sæson af det populære program har premiere onsdag den 10. februar på Kanal 4.
Se billeder af Silas, Johannes og Louise øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Silas Holst: Vi ved ikke, hvem faren er til vores barn
LÆS OGSÅ: Silas Holst: Vi vil have flere børn
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.