Realitypar flytter sammen for at redde forholdet
De karrierebevidste turtelduer er endt i en situation, hvor en sammenflytning var den eneste løsning for at bevare forholdet.
Realityparret Sarah Tiedt og Türker Alici flytter sammen til Tilst i Aarhus. Det bekræfter de begge overfor Realityportalen.
- Vi har fået lejlighed deroppe. Vi har faktisk skrevet under i går. Det er nogle helt nye lejligheder, som de er igang med at bygge og som er færdige til d. 1/9, hvor vi flytter ind, fortæller Sarah.
Türker og Sarah begyndte at date i maj, og de har ikke set sig tilbage siden. Men forholdet har været af langdistance-slagsen, for Türker bor i Aarhus, mens Sarah deler en lejlighed i Københavns Sydhavn med Julie Melsen og Sarah Amalie.
Men nu skal den lange afstand mellem dem være slut. Faktisk er sammenflytningen helt afgørende for forholdets fortsatte eksistens.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Badehotellet’-stjerne med i ‘Vild med dans’
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Princess Natascha viser rundt i det hus, hvor hun boede med kæresten og deres seks børn
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-babe afslører: Abort var årsag til brud
- Grunden til, at jeg flytter til Aarhus, er hundrede procent, fordi Türker og jeg bor så langt fra hinanden, og jeg arbejder rigtigt meget, og Türker er igang med nogle hemmelige projekter i Aarhus, som gør, at han ikke kan tage til København mere. Så derfor var det enten valget om, at mig og Türker slet ikke skulle være sammen, fordi vi slet ikke kommer til at kunne se hinanden, eller at jeg rykker til Aarhus og skifter afdeling på mit arbejde, og så kan vi være sammen, fortæller Sarah.
- Nu er jeg endelig blevet forelsket, så derfor har jeg ikke lyst til at smide ham væk nu. Så derfor har jeg taget valget om at flytte til Aarhus, selvom jeg ikke kender nogen deroppe.
LÆS OGSÅ: Mai Manniche forsøger IGEN at sælge Geggos ring
Scorer drømmejob i Aarhus
Sarah arbejder som afdelingsleder i Kings & Queens i Slagelse. Heldigvis kan hun fortsætte i virksomhedens Aarhus-afdeling, når hun flytter til det jyske.
Faktisk fortsætter hun i en ny stilling, som hun længe har ville have fingrene i.
- Nu bliver jeg i stedet merchandise-ansvarlig og sådan halvt sælger i stedet for. Jeg har rigtigt, rigtigt længe gerne ville være merchandiser, fordi jeg godt kan lide at lave om i butikkerne og sådan noget, så det er jo perfekt. Nu har jeg også været afdelingsleder i rigtig lang tid, så det er rart, at jeg får en anden stilling, så jeg også kan udvikle mig der, fortæller Sarah.
LÆS OGSÅ: Fie Laursen: Derfor tager jeg ham tilbage
Så selvom Sarah bestemt har svært ved, hvordan hun skal kunne undvære sine veninder, når hun starter helt på ny i Aarhus, så er hun fortrøstningsfuld. Med både drømmekæreste og drømmejob i Aarhus ser det trods alt ikke helt skidt ud. Derfor er der heller ingen planer om at flytte tilbage til København, når Türker er færdig med sine hemmelige, jyske projekter.
- Jeg tror bare, vi ser det an. Nu rykker jeg til Aarhus, og så bor vi der, slutter Sarah.
LÆS OGSÅ: Realitystjerners reklamer er en millionforretning
LÆS OGSÅ: Jonass efter analsex-konflikt: Vi boller stadig