Mor Jette og Jessica (Foto: Janus Nielsen)

YAY! Mor Jette vender tilbage på skærmen

Allerede i starten af august kan man igen se den kære mor Jette fra 'Mig og min mor' folde sig ud på skærmen.

Mor Jette blev en vaskeægte seerfavorit, da hun sammen med datteren Jessica Priscilla deltog i Kanal 4-programmet 'Mig og min mor' tilbage i 2012.

Ikke mindst fik hendes mange optrædener i komikeren Tobias Dybvads selvbetitlede sketchshow 'Dybvaaaaad!' cementeret, at mor Jette simpelthen bare leverer underholdende tv.

LÆS OGSÅ: 'Mig og min mor'-stjerne raser over programmet: Det er ikke fair!

Blender kage i musikvideo

Nu kan vi snart nyde godt af mere mor Jette på skærmen. Hun er nemlig netop blevet færdig med at optage en musikvideo med musikeren Sinds til hans kommende nummer 'Nuttet buttet', som kan ses allerede i starten af august.

- Den del af videoen, jeg deltager i, handler om blendet kage. Så jeg blender en Othellokage og drikker den med Sinds - det er jo lige mig, det passer perfekt sammen, griner mor Jette til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Mathilde raser: Jeg er ikke realitydeltager!

Også mor Jette selv nød godt af at blive placeret foran et kamera igen, fortæller hun.

- Jeg synes, det var rigtig sjovt og fedt at være med til, og jeg er sikker på, folk også vil synes, det er super sjovt, lover hun.

LÆS OGSÅ: LISTE: De bedste citater fra ‘De unge mødre’

LÆS OGSÅ: Liv Martine er gravid: Jeg er langt henne