Philine og Bendtner vil finde sammen igen
Intet er afgjort, og alt er på spil, når Bendtner og Philine endnu en gang viser deres liv frem.
Som Realityportalen kunne afsløre tidligere på måneden, vender Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff tilbage med en sæson 2 af deres tv-serie 'Bendtner & Philine', selvom de to ikke længere danner par. Der er premiere på sæsonen i dag, og her lyder det som om, at der atter er ved at opstå sød musik mellem parret.
LÆS OGSÅ: CHOK! Bendtner og Philine går endeligt hver til sit
- I første sæson af ’Bendtner & Philine’ blomstrede kærligheden, og vi fulgte parret i både de gode og de mindre gode stunder. Men første sæson sluttede på dramatisk vis, da forholdet mellem dem gik i stykker. I sæson to forsøger Nicklas Bendtner og Philine langsomt at genfinde gnisten, og seerne er endnu engang med helt tæt på parrets kendisliv, der ligesom alle andres også gør ondt indimellem. Som altid går vi helt tæt på parret, og derfor er det også en vigtig fortælling i programmet, skriver Discovery i en pressemeddelelse og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Ung mor overrasket over lægens dom: Derfor bliver jeg ikke gravid
- Tiden hver for sig giver både Bendtner og Philine ekstra tid til tænke over deres forhold – og livet i det hele taget. For Bendtners vedkommende går meget tid med overvejelser om, hvad fremtiden skal byde på. Hvordan skal livet se ud efter fodboldkarrieren, og ønsker han stadig at være en del af fodboldverdenen? Mens Nicklas funderer over, hvordan livet skal forme sig, står Philine på ingen måder stille. Hun kaster sig over nye, spændende projekter og skal samtidig passe sin karriere som model og influencer.
LÆS OGSÅ: WOW: Se Sofie Lindes nye hus
Det bliver altså spændende, og der er nok garanti for, at bølgerne også går højt i sæson to, men mon det tidligere så hotte par ender med at finde sammen igen?
Første afsnit af den nye sæson kan ses allerede i dag på discovery+. Få en forsmag i klippet herunder, hvor parret har fundet sammen igen, men de er mildest talt på gyngende grund, for Philine er stadig meget skuffet.
LÆS OGSÅ: Anne P taler ud: Derfor kaldte jeg Lukas for en lille so