'Nybyggerne'-par afslører: Vi vil gerne hjem
Line og Benjamin flyttede fra Als til Aarhus for at studere, men nu vil de tilbage til den sønderjyske muld. De håber på at livstilsprogrammet, 'Nybyggerne, kan hjælpe til med at få dem retur.
De to 25-årige 'Nybyggere', Benjamin Bygvraa Schultz, og Line May Christensen, havde aldrig haft fingrene i en værktøjskasse, da de meldte sig til boligprogrammet. Men trods deres mangel på gør-det-selv-evner tog de alligevel chancen, og det er der en god grund til.
- Vi har længe drømt om at forlade storbylivet og flytte tilbage til Als. Jeg er stor fan af 'Nybyggerne', så Benjamin og jeg har haft en aftale om, at hvis husene i 'Nybyggerne' en dag kom til at ligge i Sønderjylland, så måtte jeg melde os til. Det gør de i år, så der var ingen vej udenom, forklarer Line, da HER&NU besøger parret i deres lejlighed i Aarhus.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Line og Benjamin fra 'Nybyggerne' fortæller om deres forhold til Sønderborg på sønderjysk...
LÆS OGSÅ: Albert om tiden med Jenna: Jeg savner det helt vildt
Både Line og Benjamin er født og opvokset på Als, og deres familier bor stadig på øen. Parret valgte dog at flytte til Aarhus for at studere, men i dag savner de den friske sønderjyske luft og deres familier.
- Vi vil rigtigt gerne tilbage og bo tæt på vores familier. Jeg er et stort familiemenneske, fortæller Line og Benjamin fortsætter:
- Sønderborg er en dejlig by. Den har alt det, som vi gerne vil have. By, natur og vores nærmeste. Vi vil egentligt bare gerne vinde huset og komme hjem, slår han fast.
LÆS OGSÅ: Uffe Elleman var ved at dø: Jeg har planlagt bisættelsen
For at vinde huset kræver det dog, at Line og Benjamin slår de tre andre par, og det kan godt blive en udfordring.
- De andre par har renoveret deres lejlighed, hus eller sommerhus. Vi har aldrig lavet nogle store projekter. Vi har kun lavet småtterier. Hængt et billede op, revet noget ned og farvespartlet en væg, fortæller Benjamin og Line fortsætter:
- Vi havde absolut ingen erfaring, og jeg blev overrasket over, hvor gode de andre var. Men vi er klar på nye udfordringer, og vi tror meget på vores egne evner, forklarer hun og krydser fingre.
LÆS OGSÅ: Camilla Ottesen afslører: Så mange har beholdt deres 'Boligkøb i blinde'-hus
Nogle håndværkere vil måske ryste på hovedet, når de ser programmerne, men Line og Benjamin er godt tilfredse med det hus, som de drømmer om, skal danne rammerne om deres fremtid.