Kia og Walid fra 'Kongerne' (Foto: Uffe Kongsted)

Nu taler Walid ud

Han blev kendt som Knaldperlen i 'Kongerne' og har siden vundet stor respekt som alenefar. Nu taler han for første gang ud om den svære start på familielivet.

Kia 'Sugar' Sødergreen har været meget åben omkring sine psykiske udfordringer, efter hun fik en fødselsdepression med hende og Walid 'Knaldperlen' Becheras søn Marcus. Men Walid har derimod helt trukket sig fra rampelyset.

Men nu bryder Walid tavsheden. Det gør han i Kias nye bog, 'Bag facaden', hvor han også har fået et par sider til at give sin version af det hele.

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa i stor sorg efter tragisk ulykke

Og her åbner han op for, at det selvfølgelig har været hårdt, at Kia har været indlagt og boet på bosted stort set hele deres søns liv.

- At stå med hele børneopdragelsen alene er altså hårdt. Det første halvandet år fik jeg besøg af kommunen. En pædagog kom to gange om ugen og en socialrådgiver en gang om ugen. Det hjalp mig med at lære at blive far, og lære alt om hverdagen, fortæller Walid ærligt i bogen.

Walid har stort set altid været alenefar for hans og Kias søn, men han drømmer om, de en dag kan være en normal kernefamilie

Walid til Marcus' barnedåb (Foto: Janus Nielsen)

LÆS OGSÅ: CHOK: 'Kongerne'-Kia eftersøgt af politiet

Walid kendte godt til Kias psykiske lidelser - paranoid skizofreni, angst og OCD - efter de fandt sammen i 'Kongerne'-programmerne, men han havde aldrig forudset, hvor alvorligt fødslen ville få hendes sygdomme til at blusse op.

Faktisk skulle han dårligt nok have været på barsel, men måtte pludselig overtage al barslen, da Kia blev indlagt kort efter fødslen. Men selvom det har været hårdt og til tider stadig er det, så er Walid vokset med rollen som far og gør hver dag sit bedste.

- Det Kia lider af, er for mig svært at forstå. Hendes forklaringer om, hvordan hun har det, kan jeg bare ikke sætte mig ind i. Kia orker maksimalt samvær med Marcus i en time og så skal hun hvile sig. Jeg er sammen med Marcus 24 timer i døgnet, og jeg kan ikke bare gå eller ligge mig i sengen. Jeg bliver nødt til, at være der for ham. Jeg er også træt. Jeg ville ønske, at jeg også kunne trække mig lidt engang imellem, fortæller han ærligt.

Walid og Kia fandt sammen under 'Kongerne'-optagelserne, og de håber begge to at genoptage forholdet en dag

Walid og Kia i 'Kongerne', dengang alt var fryd og gammen (Foto: Kanal5)

LÆS OGSÅ: Kia løfter sløret for sine diagnoser

Drømmer stadig om kernefamilien

Men selvom det har været en svær start for den lille familie, så finder Walid stadig ud af at se lyspunkterne også.

- Det bedste ved at stå i denne situation er nok, at jeg er kommet så tæt på Marcus. Jeg er hans første omsorgsperson og den person, som skiftede ham og giver ham mad. Det værste er nok, at vi havde ønsket os en rigtig kernefamilie, fortæller Walid ærligt i bogen.

LÆS OGSÅ: Peter Birch om Amalies fravalg: Jeg kan godt følge hende

Men her understreger han også, at han stadig håber på, at Kia en dag bliver rask nok til, at deres kernefamilie kan begynde, selvom han ved, der ikke er nogen garantier.

- Jeg håber, at vi bliver kærester igen, og at hun lærer at være mor. Marcus er skrevet op til to privatskoler i København, så vi håber at kunne flytte sammen alle tre, når han skal begynde i skole. Hvis Kia ikke får det bedre, bliver vi i Jylland, forklarer Walid om fremtidsplanerne.

- Efter jeg vænnede mig til rollen som alenefar, har jeg haft det godt. Jeg er indforstået med, at det ikke er sikkert, at Kia nogensinde vil kunne være der for Marcus 100%. Marcus bliver også nemmere, jo ældre han bliver.

Kia og Walid gik fra hinanden sidste år, da Kia ønskede at give Walid et pusterum, men begge håber de at finde sammen igen

Kia og Walid til sønnen Marcus' barnedåb (Foto: Janus Nielsen)

LÆS OGSÅ: Türker anklaget for voldtægt: Jeg er i chok

Walid Bechera blev et kæmpe realitynavn gennem 'Kongerne'-programmerne, hvor han og Kia fandt sammen i sin tid, og hvor hans energifyldte og sjofle personlighed blev landskendt under kælenavnet 'Knaldperlen'.

I dag bor Walid i det nordjyske med sønnen Marcus, tæt på sin familie, og til daglig lakerer han biler på Sundholmens Autolakering. Kia bor på et bosted for psykisk sårbare på Sjælland.