Peter Birch om Amalies fravalg: Jeg kan godt følge hende

Af Rikke Lynge - 10. februar 2021 kl. 9:00

Flere tidligere ‘Paradise Hotel’ deltagere har sagt ja til at være med i DR2’s nye program ‘Vi spiller spillet – realityen der formede dig’, hvor deltagerne skal genindspille ikoniske scener fra ‘Paradise Hotel’. Blandt de deltagere, der har sagt ja til at medvirke i programmet, er Amalie Szigethy og Peter Birch, der i sæson 6 faldt pladask for hinanden.

Til trods for at programmet handler om at se tidligere deltagere i øjnene, og genindspille scener, der ikke altid er de fedeste at se tilbage på, så ønskede Amalie ikke at møde de andre deltagere fra ‘Paradise Hotel’ – det fremgår i programmet.

Vi spiller spillet – realityen der formede dig (Foto: Thomas Gerhardt, André Blinkilde)

LÆS OGSÅ: UPS! Rikke Gøransson kunne ikke passe ‘Paradise Hotel’-kjolen

– Det kan jeg ikke tage så tungt. I min verden har jeg det fint med Amalie. Vi snakker, når vi mødes, og det er det. At hun ikke vil møde os andre, det er jo bare Amalie, der er højgravid. Jeg føler i hvert fald ikke, at den var møntet på mig, fortæller Peter til Realityportalen og fortsætter:

– Jeg tror mere, at det er de andre i programmet, for de var hårde ved hende, det var de. Jeg kan godt følge hende, for de var hårde ved hende i programmet. Men det er jo gået meget godt for hende efterfølgende, hun gør det jo meget godt. Hver gang jeg tænder fjernsynet, så er hun der, så hun må have lavet noget rigtig.

Paradise Hotel

Peter og Amalie i sjette sæson af ‘Paradise-Hotel’ (Foto: TV3)

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the beach’-babe voksede op med alkohol i familien: Nu hjælper hun andre

Til Ekstra Bladet har Amalie udtalt, at hun som højgravid ikke ønskede at lege med de andre deltagere.

– Og så handlede det også om, at jeg ikke havde lyst til at ryge tilbage i den bås igen, for jeg har brugt mange år på at komme væk fra det ry. Jeg var ikke blevet behandlet ret godt af dem nede på hotellet, så jeg tænkte også, at hvorfor skulle jeg bruge min tid med dem. Det kan jeg huske, jeg tænkte, fortæller Amalie til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy har dårlig samvittighed over dette klip i ‘Forsidefruer’

“Amalie er større end os andre”

Peter Birch fandt sig meget godt tilrette, da han i DR programmet igen var omringet af kamerafolk og lydmænd, men han forstår godt, hvorfor tv-selskaberne valgte at gå videre med Amalie efter ‘Paradise Hotel’ frem for de øvrige deltagere.

– Det er ingen hemmelighed, at hun er nået længere end os andre, og fred være med det. Hun er større end os andre, og hun har altid været den, der klarede det bedst. Hun skilte sig ud, og hun er født til det der. Hun leverer jo også i programmet. Hun er så god til at lave tv ved bare at være sig selv, fortæller Peter til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen vender tilbage til Danmark

Selv kunne Peter godt have haft lyst til at få sit eget program, men han er i dag også taknemlig for, at det ikke blev sådan.

– Jeg nåede de ti programmer, men jeg nåede aldrig det, som Amalie har nået, som er at få mit helt eget program og vise, hvem jeg er, men det kan da nås endnu, griner Peter og fortsætter:

– Jeg har aldrig været jaloux på hende, jeg synes derimod, at det er fedt for hende, at hun har fået den succes. Jeg var aldrig nået så langt med min virksomhed i dag, hvis jeg havde fortsat med at lave tv, så på længere sigt er det godt, det der er sket for mig, fortæller Peter, der har sit eget låsefirma.

LÆS OGSÅ: Her er Teiturs nye kærlighed

Læs mere om