Linse rejser tilbage til Ukraine: Der er brug for mig
Linse Kessler gør igen en stor forskel for dyrene i Ukraine.
Allerede på mandag rejser Linse Kessler endnu en gang til krigen i Ukraine for at hjælpe dyrene i nød.
- Jeg fandt jo ud af, der er brug for os dernede, så det kan jeg slet ikke lade være med, fortæller Linse til HER&NU.
Turen til Ukraine bliver denne gang anderledes.
- Denne her gang kan vi flyve derned, fordi der er nogle lastbiler, der har taget vores donation med derned, hvilket er meget rart, for det er to døgn hver vej i rejse ellers, fortæller Linse, der glæder sig til at gøre en forskel.
LÆS OGSÅ: WOW: Så meget har Linse tabt sig
Selvom der fortsat er krig i Ukraine, og de fleste flygter derfra, så føler Linse sig tryg i landet.
- De der gutter fra ‘Breaking The Chains’ er for vilde. De har styr på det, og vi følte os så safe, så derfor skal jeg allerede afsted igen, fortæller Linse, der skal være i Ukraine minimum 14 dage denne gang.
- Jeg skal socialisere hunde og katte og de dyr, der ellers kommer ind fra de bombede og forsømte områder. Så det er noget med at kæle og kysse, give mad, gå ture og hjælpe dyrlægerne med at stå med dyrene, når de skal behandles. Der er ikke så meget søvn, men masser af arbejde, det er lige mig, fortæller Linse, der generelt i fremtiden vil lave endnu mere frivilligt arbejde for dyrene.
LÆS OGSÅ: Reality-stjernernes reaktion efter Teiturs dom
At Linse er i Ukraine i minimum 14 dage betyder også, hun ikke er hjemme den 2. juni, når 'Familien fra Bryggen' igen har premiere.
- Jeg håber, jeg kan se det dernede fra, smiler Linse.
LÆS OGSÅ: Saszeline afslører aggressiv kræft: Hjælp mig