Irina Olsens traume: Jeg er rædselsslagen for at føde
Et gammelt traume er blevet vækket til live, efter Irina Olsen igen er blevet gravid.
Lykken er stor hjemme hos blogger og influencer Irina Olsen. Efter flere års kamp venter hun nemlig sit andet barn sammen partneren Morten ‘Faustix’ Olsen.
LÆS OGSÅ: Vingegaard bygger hus til Rosa: Flytter for barnebarnet
Dog er det ikke kun rosenrøde tanker, som flyver rundt i Irinas hoved.
På sin Instagram story fortæller hun nemlig, at hendes første fødsel har været traumatiserende på flere punkter, og at det først er gået op for hende nu.
- Jeg er rædselsslagen for at føde igen. Jeg er ikke bange for smerten, men for at det vil tage så lang tid, at jeg mister kontrollen og kontakt med min krop, og glemmer hvem jeg er, forklarer Irina, som havde den oplevelse ved sin første fødsel.
LÆS OGSÅ: Lise Baastrup mor igen: Dramatisk fødsel
Dengang gennemgik hun 72 timer med veer og smerte, og da hun endelig havde født, var hun så træt, at hun næsten ikke kunne holde sig vågen, amme og nyde Alessia.
To vanvittige år
Udover selve fødslen frygter Irina også tiden efter.
- Jeg levede med vanvittige panikanfald i de første to år af Alessias liv. Dengang tænkte jeg, at det bare var en del af, at jeg var blevet mor. Jeg husker ikke engang den periode særligt meget. Jeg skulle bare igennem det, som en robot så blev ALT skubbet væk, forklarer Irina.
LÆS OGSÅ: Derfor skred Megan Fox: Afslørede affære
I dag er Irina Olsen klar over, at det ikke behøves at være sådan, og hun ønsker hverken, at fødsel eller eftertiden skal gentage sig.
- Jeg vil forsøge at sørge for, at det ikke sker igen, og jeg skal have mere smertestillende denne gang, skriver Irina.
LÆS OGSÅ: Frække tilbud vælter ind: Men er David og Samuel singler?
Derudover vil parret skære ned på besøg lige efter, at den lille er kommet til verden.