I beautyboxen med bagedronningen

Kom med indenfor i Bagedyst-stjernen Ditte Julie Jensens beautybox.

Grundig 'hovedrengøring', Botox og en rosenkvarts-rulle er lidt af dét, der får Bagedyst-dronningen Ditte Julie Jensen til at fremstå knivskarpt på nethinden.

- Jeg får af og til et prik Botox mellem øjenbrynene, afslører Ditte Julie Jensen, da den 33-årige bagedronning indvilliger i at dele rundhåndet ud af sine skønhedsfif.

Bagedronningens møde med Botox-nålen

Bagedyst-stjernens første møde med det muskellammende giftstof - Botox - skete dog ikke udelukkende på grund af forfængelighed, men fordi den 33-årige iværksætter led af en invaliderende hovedpine.
- Jeg har prøvet Botox et par gange. Jeg startede blandt andet grundet spændingshovedpine, hvilket jeg stort set ikke har oplevet siden. Det er ikke en fast ting, men efter behov for at undgå spændingshovedpinen, forklarer hun.

Tabubelagte behandlinger

Bagedronningen ærgrer sig dog over - at selv i en coronatid med et decideret 'Zoom Boom', hvor kosmetiske- og plastikkirugiske klinikker har kronede dage, fordi vi gerne vil være stramme i betrækket til hjemmekontorets mange Zoom-møder - ja, så bliver der stadig set ned på Botox og fillers.
- Personligt er jeg ked af, at Botox har fået en negativ klang i det offentlige rum. Jeg føler, at det skal være en hemmelig ting. Men i virkeligheden hjælper de behandlinger, jeg får, mig meget med min spændingshovedpine. Når jeg snakker med folk, så gestikulerer jeg nemlig meget med mit ansigt, og det giver mig spændingshovedpinen, som jeg har kæmpet med i mange år, lyder det fra Ditte Julie, der ikke umiddelbart har planer om andre og mere invasive skønhedsbehandlinger.
I stedet nyder den entreprenante bagedronning at boltre sig i dét veritable slaraffenland af skønhedsprodukter, som hun omgiver sig med til daglig. Se en håndfuld af Bagedyst-stjernens hof-favoritter her.

Roll with it, baby

- Jeg sværger til min Gua Sha rulle med rosenkvarts. Den strammer min hud op og giver mig ekstra glød, siger Ditte Julie. De viste ansigtsruller af fra Sephora (æske med rosenkvarts og ametyst til 250 kr.) og Crystal Lab til 298 kr.

LÆS OGSÅ: 5 ting, du ikke vidste om ‘Luksusfælden’

Morgenstund har guld i mund

Ditte Julie Jensen kommer ingenlunde sovende til 'charme, selvtillid og lækkert hår...':

- Jeg løber og går lange ture. Det giver mig en masse liv og energi. Derudover, sætter jeg tid af til mig selv hver eneste morgen. Jeg finder ro og trækker spirituelle kort og planlægger min dag. Det hjælper mig til at holde fokus, forblive positiv og giver mig en masse energi.

LÆS OGSÅ: Anne Bech er død

Helt på det rene

- Jeg elsker når jeg har faste aften- og morgenrutiner, hvor jeg bruger den tid det tager med serum, maske og gode cremer. Jeg kan godt lide at teste og bruger ofte forskellige brands (bl.a. Dermalogica, Balance Me, Ecooking og ZO Skin Health). Jeg oplever tit, at noget virker for mig i perioder, og derfor kan jeg godt lide at skifte. Jeg sværger dog til lermaske, peelingmaske og ikke mindst ansigtsscrub fra Ecooking. De er bare rigtig dejlige og gode for min hud.

En øjenåbner

- Jeg har øjenpads i mit køleskab, som jeg bruger de fleste morgener. Det giver mine trætte morgenøjne friskhed og kvikker mig op. Lige nu bruger jeg 'Rejuvinating Eye Gels' pads fra Xlash.

LÆS OGSÅ: Remee og Mathilde dropper strandvejen: Ind til byen

Blid beauty

- Jeg bruger næsten altid Jane Iredale make-up. Det giver en god og virkelig holdbar base, siger Ditte Julie Jensen om Iredales Ecocert-certificerede, milde og holdbare produkter.

Gyldne dråber

- Her må jeg nok bare være ærlig og sige, at jeg er er heldig, svarer Ditte Julie Jensen på spørgsmålet om, hvordan hun opnår sin labre 'jeg er lige kommet hjem fra Maldiverne'-glød.

- Derudover, rejser jeg normalt (naturligvis ikke for tiden...) rigtig meget og kan dermed holde min glød godt ved lige. Jeg spiser vitaminer og får en masse grøntsager, som jeg også tror på gør noget godt for min glød. Når jeg har været på mit blegeste, har jeg af og til brugt self-tan drops i min natcreme, siger Ditte Julie, som sværger til soldråberne -  'Gradual Tanning Drops' fra Balance Me.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Ny ekspert i ‘Luksusfælden’

En duft af kvinde

- Min yndlingsduft er Tom Fords 'Soleil Blanc' Eau de Parfum. Jeg købte den med hjem fra min første rejse som kitesurfer. Den minder mig om mod og styrke. Det er den parfume jeg bruger, hvis jeg virkelig skal gøre noget ekstra ud af det og føle mig ekstra godt tilpas, siger bagedronningen, der bruger Guccis 'Rush' til hverdag.

- 'Rush' var den første parfume, jeg selv købte. Og det har været 'min' duft de sidste 15 år.

LÆS OGSÅ: Christiane opløst i tårer: Sorgen sidder som en knude i maven

Bagedronningens bootcamp

- Til foråret afholder jeg min første bootcamp for iværksættere. Det er en kæmpe drøm for mig, som nu går i opfyldelse. Jeg har tidligere været mentor for iværksættere på Seedster, og er enormt stolt af, at jeg kan videreføre dette til min egen bootcamp, lyder det fra den entreprenante bagedronning, som udover at skulle 'piske' håbefulde iværksættere i gang også har travlt med sit vildtvoksende livsstils-imperie.

- Vi arbejder hårdt på at finde et nyt domicil til vores forretning, så vi kan vokse og få nye drømme til at gå i opfyldelse, siger Ditte Julie Jensen, som både arbejder på opfølgeren til kagebogen 'Vinterdrømme' - 'Sommerdrømme' - og udvikler på sin abonnementsforretning Klub Ditte Julie.

- Samtidig arbejder vi på at skifte platform og dermed udvikle en stor samlet platform til alle vores dele af forretningen. Det er et kæmpe arbejde, men på den anden side, betyder det, at vi kan vokse og udvikle os.

Ditte Julie Jensen (Foto: Peter Hauerbach)