Efter voldsom oplevelse: Ekstra kærlighed til familien

Mandag eftermiddag smed Mads Gram Thomsen fra 'Årgang 20', alt han havde i hænderne, da han blev kaldt ud på sin første tur som hjerteløber.

Hvert år falder flere tusinde danskere om med hjertestop i Danmark. Heldigvis kan man gøre en afgørende forskel ved at råbe om hjælp, ringe 1-1-2, give hjertemassage eller blive hjerteløber.

Mads Gram Thomsen fra 'Årgang 20' er en af dem, som har har downloadet TrygFondens Hjerteløber-app, og mandag formiddag lød alarmen, da en person i nærheden havde fået hjertestop.

Det var den unge fars første tur som hjerteløber, og kampen for liv fik ham til at reflektere over sit eget liv.

- En voldsom oplevelse, sætter tingene i perspektiv og får os til værdsætte hinanden endnu mere, skriver Mads til et billede Instagram.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-Maria forlader mand og barn

På billedet står han sammen med sin kæreste Lena, og hun er netop en af dem, som fik ekstra meget kærlighed i går.

- Lena og børnene har fået ekstra mange krammer og kys, skriver Mads og fortsætter:

- Turen fik mig til at stoppe op og mærke hvor heldig jeg egentlig er, fordi jeg har min Lena og mine dejlige børn.

LÆS OGSÅ: Ude af 'Først til verdens ende': Sådan går det søstrene i dag

Selvom oplevelsen var voldsom, er 'Årgang 20'-deltager glad for sin beslutning om at blive hjerteløber.

- Jeg vil på det kraftigste opfordre alle der har det mentale overskud til det, til at blive Hjerteløber, det kan redde liv, skriver han.

Se billedet af Mads og kæresten herunder. 

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Mads Gram Thomsen (@madsgramthomsen)