Efter sønnens død: Folk undgår mig
For Nadja Kaagh og familien er tiden gået i stå efter Sebastians død.
For to måneder siden oplevede Nadja Kaagh, der er kendt fra 'De unge mødre', sit livs største sorg, da hendes søn Sebastian døde. Og selvom man siger, at tiden læger alle sår, så er Nadjas sår ikke blevet mindre over de sidste to måneder.
LÆS OGSÅ: Robert Hansen afslører: Det lever jeg af nu
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Tina fra 'Hjem til gården' åbner op om sin familietragedie.
- Vi er nu gået ind i fasen, som flere havde advaret os om, den måske hårdeste fase. Der hvor omverdenen er begyndt at glemme, er kommet sig over chokket, og hvor de, som kun kendte Sebastian perifært, har rystet nyheden af sig og har fundet på plads i deres hverdag igen, skriver Nadja på Instagram og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Gravid ‘Årgang 20’-mor: Derfor var jeg nervøs for scanningen
- Desværre følger der en slags berøringsangst med tiden. Der hvor omverdenen de første 14 dage ikke var bange for at se os i øjnene, anerkende vores sorg, fortælle deres søde historier om Sebastian, og gå os i møde, hvis de så os, der oplever vi nu det stik modsatte. Jeg ser folk, der nu vender sig for at gå en anden rute, når de får øje på mig. Jeg mærker, hvordan folk undgår øjenkontakt, og jeg mærker smerten, når folk forsøger at holde samtalen på alt andet end Sebastian, hvis de snakker med mig - og det gør ondt!
LÆS OGSÅ: Sofie Linde udnyttet: Jeg er ved at blive sindssyg
Har brug for anerkendelse af sorgen
Nadja understreger, at hun ikke har et eneste øjeblik i løbet af dagen, hvor sorgen ikke fylder i hende. Derfor har hun brug for, at folk ser og anerkender hendes sorg.
- To gange har jeg mødt mødre til drenge, jeg gik i klasse med i folkeskolen. Den ene gik først forbi mig, men vente sig så om og sagde tydeligt: "Jeg har vist ikke set dig siden, men.. Kondolerer" og gik videre. Den anden gik målrettet op til os og sagde: "Jeg kondolerer med jeres dreng" og intet andet - de to episoder er det, man gerne vil opleve, når man er i sorg. Man har bare brug for en "Hey, jeg ved du har mistet, det gør mig ondt", skriver Nadja og opfordrer:
LÆS OGSÅ: WHAT: Så meget tjener Rosita på at synge i ‘X Factor’
- Så få øjenkontakt, sig "Kondolerer" eller giv et nik med hovedet. Det er nok. Bare den der sørger ved, at DU ved det og forstår, at livet gør ondt lige nu. Se sorgen, anerkend sorgen, giv dét lille plaster.
Få dage før jul mistede Nadja sin ældste søn Sebastian pludseligt, og hun har siden delt sin sorg på Instagram, hvor hun hudløst ærligt tager sine følgere med på den triste rejse. Se hele Nadjas opdatering herunder.
View this post on Instagram