Derfor havde jeg kun 12 timers forberedelse

'Løvens hule'-iværksætteren kom med på et afbud i sidste øjeblik og formåede alligevel at få en millioninvestering med hjem.

I seneste afsnit af 'Løvens hule', så man hvordan Peter med virksomheden Nordicwoods først fik hug for, at han blandt andet ikke havde lavet de sædvanlige plancher med hans virksomheds imponerende salgstal.

Men da Peter forklarede, at han kun havde haft 12 timer til at forberede sig på at skulle præsentere sin virksomhed for løverne, så vendte stemningen til ros for, at Peter overhovedet havde formået - og ikke mindst turdet - at stille op.

LÆS OGSÅ: Kunne du kende Peter fra L'EASY i 'Løvens hule'?

Måtte afbryde konens fødselsdag

Til Realityportalen forklarer Peter, at hans korte forberedelsestid skyldes, at han var med på et afbud. Midt i hans kone Anjas 41-års fødselsdag blev han nemlig ringet op af produktionen og spurgt, om han kunne møde op i studiet den næste morgen.

– Jeg nåede lige at få kagen med, og så skulle jeg igang med at finde ud af, hvordan jeg får tre tons brænde og træpiller tværs over landet, griner Peter.

- Det var en lang nat! Men butikken har jo levet og omsat, og vi har rigtig mange glade kunder, så jeg vidste, at jeg havde et koncept, der virkede og en plan for at vækste det, forklarer Peter, der også nåede at sove en små tre timer, før turen gik mod studiet i Østerbro.

Peter endte med en millioninvestering fra Jacob Risgaard

Jacob Risgaard investerede i Peter og Nordicwoods, og sammen har de blandt andet startet et projekt, hvor kunderne kan få plantet et træ, når de handler hos Nordicwoods (Foto: Nordicwoods Fonden)

LÆS OGSÅ: Så du det? Amalie Szigethys gamle virksomhed i 'Løvens hule'

Jacob eller ingenting

Heldigvis gav den hæsblæsende nat også pote, for Peter kom ud af 'Løvens hule' med en investering fra løven Jacob Risgaard på en million kroner for 33% af hans virksomhed.

– Normalt har man jo 5-6 ugers forberedelsestid, så det var jo en helt fantastisk følelse at kunne komme afsted med en investering alligevel, jubler Peter, der siden har været meget begejstret for samarbejdet med Jacob Risgaard, hvilket særligt har gået på at komme ind på det europæiske marked.

- Der var kun Jacob, jeg ville samarbejde med, så jeg havde ikke taget imod noget tilbud fra nogen andre. Den indstilling havde jeg inden, jeg gik ind til det, at det var Jacob eller ingenting, forklarer Peter, der som bekendt fik det lige, som han ville have det.

LÆS OGSÅ: Ikke vist på tv: Panik i 'Løvens Hule'

LÆS OGSÅ: Janni Ree opløst i tårer: Livet er sårbart