Christopher Læssø har netop færdiggjort jobbet som vært på 'Danmarks vildeste danser', og nu er han klar til de næste måneder at turnere rundt på de danske teatres skrå brædder som Robin Hood. En rolle han har forberedt sig godt på.
- Jeg kan godt lide at arbejde på den måde, at man ikke kommer og tænker ”nu skal jeg bare fylde en funktion ud”, men at man rent faktisk er forberedt og har gjort sig nogle tanker hjemmefra, slår 35-årige Christopher fast, da HER&NU møder ham på Folketeatret.
LÆS OGSÅ: Alex’ søde hemmelighed: 87-årig mor flytter ind
Den ikoniske karakter Robin Hood har en meget stærk retfærdighedssans, hvilket er et karaktertræk, som Christopher sagtens kan nikke genkendende til.
- Jeg har et enormt temperament. Og specielt hvis jeg føler, at jeg har opbrugt mit kartotek af undskyldninger for, hvorfor mennesker agerer, som de gør, så kan der godt ryge en finke af fadet, lyder det fra skuespilleren, der er vokset op på Vestegnen.
LÆS OGSÅ: Nicolai ærgrer sig: Baby-planerne udskudt
– I starten var jeg meget usikker på, om man overhovedet kunne være både skuespiller og tv-vært. Men så gik det ligesom bare sin gang, og nu gør jeg begge dele og føler mig virkelig privilegeret, lyder det fra Christopher (Foto: Bo Nymann)
Da han var helt ung, var han engageret i Enhedslistens ungdomsafdeling, SUF, og selvom han nu har rykket sig mere ind mod midten, så kan han stadig godt forholde sig til budskabet om at tage fra de rige og give til de fattige.
- Vi lever seriøst i en tid, hvor uretfærdigheden har sejret, og jeg synes godt, at forestillingen må medvirke til, at folk forholder sig til det, forklarer Christopher, der blandt andet peger på den store ulighed, der opleves i USA lige nu.
LÆS OGSÅ: Ung mor er kommet på førtidspension
Tid til sin datter
På grund af coronavirussen blev mange af de jobs, Christopher skulle have lavet, rykket til efteråret, og han kan godt mærke, at det nu tærer på hans kræfter.
- Jeg har haft lidt stress. Jeg vidste godt, hvornår maskinen ville starte igen, så jeg var mentalt forberedt. Men det har været hårdt at skulle lave et nyt format som 'Danmarks vildeste danser' og så have andre ting oveni, fortæller skuespilleren.
LÆS OGSÅ: Overrasket 'Forsidefruer'-babe: Det er den største omvæltning i mit liv
Selvom han elsker at arbejde, så har den tvungne nedlukning alligevel gjort ham godt.
- Det har været dejligt, at det var fuldstændig legitimt at trække stikket. Jeg fandt ud af, at jeg virkelig havde brug for lige at nulstille efter et travlt år, lyder det fra Christopher, der særligt har nydt at bruge tiden med sin ti-årige datter Olivia.
LÆS OGSÅ: WOW! Derfor blev denne konkurrence forbudt i 'Robinson'
Vil savne datter og kæreste
Derfor bliver det også svært for ham nu at skulle undvære hende imens, han er på Danmarks turné med 'Robin Hood - Eventyr i Sherwood'.
- Jeg elsker at være på turné, men jeg vænner mig aldrig til det der med, at jeg ikke er hjemme. Selvom hun nu er ti år, og vi nemt kan ringe sammen, så vil jeg altid hellere være sammen med hende, forklarer Christopher, der har Olivia fra et tidligere forhold.
LÆS OGSÅ: Fik vild henvendelse: Emil i chok
Når han drager af sted denne gang, bliver det ikke kun sin datter, han kommer til at savne. Han er også nyforelsket i sin islandske kæreste.
- Det er stadig forholdsvist nyt, og vi kommer fra to vidt forskellige verdener arbejdsmæssigt. Vi er i en fase, hvor vi bare virkelig godt kan lide hinanden, og hun har også mødt Olivia, slår den forelskede skuespiller fast.
LÆS OGSÅ: Landmand Mads forlod kræftsyg kæreste: Jeg har fortrudt mange gange