Bendtners dyre gave sårer Philine
Philine er kun endnu mere forvirret efter at have modtaget Bendters feriegave.
Bendtner har foræret Philine en dyr chanel-taske efter at have været på ferie med vennerne. Tasken er ment som en undskyldning til Philine, som han har såret ved at så tvivl om deres forhold. Desværre bliver gaven ikke modtaget som tiltænkt, og Philine er kun kommet i større tvivl.
- Jeg vil bare gerne have, at der i stedet for at ligge en chanel-taske ligger et papir, hvor der står "Shit noget rod, lad os fikse det". I stedet er der en chanel-taske og et kæmpe spørgsmålstegn i mig igen. Prøver han at fikse det, eller hvad betyder en chanel-taske overhovedet? Det er ikke ord, lyder det fra en såret Philine i det seneste afsnit af 'Bendtner & Philine'.
LÆS OGSÅ: Irina imponeret over Faustix
Modellen er klar over, at det kan fremstå utaknemmeligt, at hun ikke sætter pris på en dyr gave, men lige nu lever en taske bare ikke op til den bekræftelse, hun har brug for i forholdet.
- Jeg har brug for, at han rækker hånden ud, for det er mig, der er møg usikker lige nu. Det er mig, der er forvirret, såret og føler mig afvist, lyder det fra hende.
LÆS OGSÅ: KÆMPE BRØLER: Har du spottet fejlen?
Se klippet herunder, hvor Philine modtager gaven fra Bendtner, eller se det fulde afsnit af 'Bendtner & Philine' på discovery+ allerede nu
LÆS OGSÅ: Cathrine efter tv-exit: Jeg fortryder, at jeg tog hjem
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Så alvorligt var Maschas styrt