Reality-program får 'Paradise'-Caroline til at knække

Reality-baben har på det seneste været stille på de sociale medier. Nu fortæller hun hvorfor.

Følger man den 22-årige Caroline, der efterhånden har et langt CV, når det gælder deltagelser i reality-programmer, har man måske lagt mærke til, at hun har skruet en del ned for aktiviteten. Men nu bryder hun stilheden og fortæller i et opslag på Instagram, at hun bevidst har trukket sig.

- Jeg har haft brug for en pause og for at trække mig tilbage til privatlivets rammer. Det hele blev for meget og for overvældende, da jeg havde været med i mit femte program indenfor en meget snæver tidsramme. Da jeg nåede det femte program, knækkede jeg. Jeg var træt og ked af min tilværelse, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Linse afslører nyt crush og bryllupstanker

Caroline Petersen blev kendt som 18-årig, da hun i 2016 deltog i 'Paradise Hotel', og siden har hun haft travlt med at medvirke i blandt andet 'Robinson Ekspeditionen' og 'Divaer i junglen'.

- Dengang var jeg, set i bakspejlet, nok mest af alt et umodent barn og havde ingen idé om, hvad det ville sige at leve et liv i offentlighedens søgelys, og hvad det indebar. Det lyder som en kliché, men jeg kan kun tale på egne vegne.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Sofie Linde får nyt tv-job

Lavt selvværd

Caroline fortæller, at hun troede, at det at være et kendt ansigt var det absolut fedeste, og at det kunne give hende det selvværd, som hun ikke selv havde meget af dengang, og at det var derfor hun fortsatte med at deltage i forskellige programmer i den bedste sendetid.

'Reality-baben' har med tiden mærket, at der både er gode og dårlige sider af livet som kendt. De dårlige sider har blandt andet gjort, at hun pludselig ikke så en glad pige i spejlet, og at hun har været bange for at gå uden for døren, fordi hun frygtede andres tilråb.

LÆS OGSÅ: WOW: Oliver og Gunnvør brugte 60.000 på parterapi

- Så for at få ro på besluttede jeg mig i en periode for at takke nej til tv-programmer, holde mit privatliv privat, ikke dele særlig meget med omverdenen og generelt melde mig mere eller mindre ud af reality-branchen, skriver Caroline, der i dag føler sig stærkere, mere moden og glad igen.

Se Carolines opslag på Instagram her.