Reality-babe er flyttet i kæmpe lejlighed: Der er plads til kæresten - Her & Nu

Reality-babe er flyttet i kæmpe lejlighed: Der er plads til kæresten

Stjernen fra ‘Love Island’ er glad for at bo alene i sin nye lejlighed. Men hun føler sig også klar til at flytte sammen med sin store kærlighed.

Af Caroline Grønne Wigdal - 21. august 2020 kl. 16:55

Der er sket store forandringer på boligfronten for 23-årige Ida Søjborg.

Det med både at være veninder og dele hjem gik desværre ikke for hende og hendes før så gode veninde Mathilde Beuschau fra ‘Årgang 0’. De to babes gik hinanden på nerverne, og derfor endte det med, at Ida pakkede flyttekasserne og rykkede ud af lejligheden i Sluseholmen i København.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Linse er blevet HELT karseklippet

Nu bor hun i en fireværelseslejlighed, og hun har alle 98 kvadratmeter helt for sig selv. Det er for ‘Love Island’-baben dejligt med så meget plads, og det var den helt rigtige beslutning at flytte. Hun savner ikke tiden med Mathilde og Robin, der godt nok ikke boede i lejligheden, men var der hele tiden.

– Det var ikke særlig hyggeligt at bo med et “kæreste-par”. Vi brugte kun tid sammen alle sammen i starten, men til sidst levede de deres eget lidt ego-liv. Så jeg nyder at bo alene, at jeg selv kan bestemme, hvordan her ser ud og så videre. Jeg har en del besøg af veninder, så jeg føler, der er masser af liv i lejligheden, forklarer Ida til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Søren Ryges familietragedie: Mit livs sorg

– Vi kommer ikke til at tale sammen igen, siger hun om forholdet til Mathilde.

En at dele hjemmet med

Selvom hun trives i sit nye hjem, mærker Ida også, at hun savner en kæreste.

– Jeg vil ikke sige, at jeg søger efter en, for så kommer de sjældent. Men for pokker. Jeg kunne godt tænke mig én at dele hverdagen med. Og jeg har jo en kæmpe lejlighed, så der er plads, siger hun i en story på Instagram.

LÆS OGSÅ: Christiane udskyder indflytning

Tidligere på måneden fortalte den tidligere ‘Love Island’-deltager til Realityportalen, at hun var nået et punkt, hvor hun stort set kun kunne se sig selv være sammen med en kvinde.

Men den følelse, mærkede hun allerede noget til for mange år siden.

LÆS OGSÅ: Didde forklarer uvenskabet med Linse

– Da jeg var 16, talte jeg første gang med min far om, at jeg havde lidt svært ved at være sammen med fyre. Men jeg tænkte ikke videre over det. Jeg vidste det først efter pige nummer to, jeg var sammen med, og det var jeg, da jeg var 20 år, fortæller Ida i samme story.

Lige nu har hun dog ikke den store tro på, at det lykkes at finde en kæreste.

– Det ser sort ud. Jeg tror ikke, der er udsigt til, at jeg finder noget seriøst. Men man ved aldrig, siger hun til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: I hænderne hos Dennis Knudsen: Se Tina Lunds nye look

Læs mere om