Rasmus fra 'Singleliv': Jeg har intet med Numse-Rasmus at gøre

Vi kender ham som Numse-Rasmus, men det er slet ikke et navn, som Rasmus Birnbaum selv har bedt om.

I flere sæsoner har seerne og utallige dates stiftet bekendtskab med Rasmus Birnbaum som Numse-Rasmus. 'Singleliv'-fyren lægger ikke skjul på, at han er vild med store bagdele, men på sin blog understeger han, at han ikke har bedt om navnet Numse-Rasmus.

- For fanden, Danmark. Hvorfor se så meget ned på mig som person, fordi jeg har været på tv? Det, man ser, er brudstykker af samlet 11 minutter i snit. Jeg er 41 år, og det er ikke hele mit liv eller min personlighed, som du/I ser på sølle 11 minutter, skriver han.

- Jeg er bare nødt til at skære ind til benet her, for jeg er pissetræt af den fordømmelse, der ligger på mig som Numse-Rasmus. Jeg er uskyldig i selve navnet. Det er en journalist, der har givet mig det. Hvis han nu bare havde kaldt mig Mr. Butterman som for mange år siden, ville det være langt bedre og tilpasset.

LÆS OGSÅ: EFTERLYSNING: Numse-Rasmus søger topløse kvinder

Kæmper for job og kæreste

Til daglig kan man nemt få sagt eller gjort nogle ting, som man fortryder. Enten går det i glemmebogen eller bliver tilgivet efter en undskyldning. Men når en uheldig episode har været vist på tv, så er det foreviget, og muligheden for at give en undskyldning er ikke lige til højrebenet. Den konsekvens mærker Rasmus.

- Fordi jeg har været på tv, og sagt noget, som ikke falder i alles smag eller ører, så er det svært for mig både at få et job og en kæreste. Jeg vil helst have jobbet. Kæresten kommer typisk, efter man har fået job, skriver Rasmus.

'Singleliv'-fyren mener i det hele taget, at danskerne er for firkantede, som han udtrykker det, når det handler om personer, der har lavet reality-tv.

- Jeg er ikke farlig, gør ikke nogen mennesker fortræd, og jeg er ikke farlig at røre ved, hverken når det er et arbejde eller andre ting. Jeg er veluddannet som serviceøkonom med sportsmanagement og har første etage i orden, så hvad er det lige i frygter?

Du kan læse hele Rasmus' indlæg her.

LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus: Efter sex skal jeg spise

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.