Prinsessen trøstede 10-årige Stinne: Maries varme ord

– Jeg blev meget glad for at tale med prinsessen. Det er jo sjældent, at man får lov til at tale med en ægte prinsesse, sagde Stinne.

Af Nikolaj Vraa - 15. maj 2022 kl. 15:55

Det var ikke kun familien, der fik glæde af prinsesse Maries besøg i Danmark. Hun nåede også at gennemføre to officielle arrangementer med sine protektioner, inden hun sammen med prins Joachim og børnene rejste hjem til Paris igen.

Hun overrakte både ‘De frankofone landes ambassadørers litteraturpris’ på Københavns Universitetsbibliotek og var i Dianalund ved Sorø for at deltage i Epilepsihospitalet Filadelfias 125-års jubilæum.

LÆS OGSÅ: ‘Først til verdens ende’-Nikolaj afslører sygdom: Derfor brød jeg sammen

På hospitalet tog hun sig god tid til at tale med patienter og personale. På en af stuerne besøgte hun 10-årige Stinne Holm fra Aars, der skal være indlagt i 12 dage. Det sker, for at lægerne kan identificere det område i hjernen, hvor hendes epileptiske anfald kommer.

– Prinsessen sagde, at jeg skulle huske på, at mange mennesker har noget i bagagen, og i langt de fleste tilfælde går det godt. Hun sagde, at jeg var dygtig og smuk og i gode hænder. Prinsessen håbede for mig, at det kom til at gå godt, fortalte Stinne bagefter.

LÆS OGSÅ: Robert Hansens kæreste taler ud efter drama

Som protektor for Epilepsiforeningen har prinsesse Marie også tidligere besøgt Filadelfia, Danmarks eneste højt specialiserede hospital for patienter med epilepsi.

– Mit arbejde med epilepsi har givet mig indsigt i, hvor vigtigt det er at drive forskningen fremad, så kvaliteten hele tiden forbedres. Den ambition møder jeg her på Filadelfia. Jeg står sammen med patienterne og gør, hvad jeg kan for at sætte fokus på epilepsi, forklarede Marie, der nød besøget.

– Det var en stor glæde for mig, at være med til at fejre den flotte runde dag, 125 år, det er ret fantastisk. Det har været dejligt. Jeg har mødt nogle meget inspirerende unge mennesker, som fortalte mig deres historier. Det er fantastisk, hvad man kan gøre i dag for at gøre deres liv bedre.

LÆS OGSÅ: Er Lasse og Line sammen igen?

Læs mere om