Prins Nikolai så på ringe med kæresten: Forlovelse på vej?

Parret er smaskforelskede, og måske klar til at tage det næste skridt i deres forhold.

Efter cirka fem år som kærester kan prins Nikolai, 22, og Benedikte Thoustrup, 23, være på vej til at tage næste skridt i deres forhold.

LÆS OGSÅ: Prins Nikolais kæreste deler stor nyhed

Parret, der faldt for hinanden, mens de gik på Herlufsholm, har holdt meget lav profil i  offentligheden,siden de første gang blevspottet sammen kort efter deres  studentereksamen i 2018. På det tidspunkt havde de allerede dannet par en rum tid.

LÆS OGSÅ: Christiane efter stort tab: Totalt kampklar

Men i sidste uge var hun ved hans side under en stor fest for Cartier i Stockholm.

Det er første gang, at de står frem som par, og det kan tyde på, at de er klar til at tage næste skridt.

Cartier sparede ikke på noget ved festen, som de også tidligere har holdt i Berlin med prins Nikolai og grevinde Alexandra blandt gæsterne. (Foto: Cartier)
Cartier sparede ikke på noget ved festen, som de også tidligere har holdt i Berlin med prins Nikolai og grevinde Alexandra blandt gæsterne. (Foto: Cartier)

Søde rygter

Under opholdet i den svenske hovedstad delte Benedikte flittigt billeder af sig selv og Nikolai på sin Instagram. Én af gangene med teksten ”My person” (populært udtryk for ”min store kærlighed”) tilføjet et hjerte, og til de søde billede af parret kom der begejstrede kommentarer som ”Tillykke med forlovelsen” og ”Forlovelse på vej” – dog uden at hun reagerede på det.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-stjerne i grim ulykke

Forlovelsesrygterne blev også hjulpet godt på vej af, at de begge bar nye ringe fra det franske smykkefirmas nye serie ”Clash de Cartier”.

Grevinde Alexandra har tidligere fortalt, at hun sætter stor pris på Benedikte, der er fra Randers.

– Jamen altså. Man kan bare blive så glad, når ens barn har det dejligt. Og vi som familie holder så meget af Benedikte, så det er dejligt at få en pige ind som en del af familien, har hun sagt.

LÆS OGSÅ: Fies første tid som mor: Føler mig totalt uduelig

Parret har begge netop afleveret hver deres bacheloropgave på Copenhagen Business School efter et semester i Paris, hvor de dog boede hver for sig.

Mens Nikolai sideløbende med studiet har haft stor succes som model, har Benedikte stiftet sit eget hårbåndsfirma. Béne Soie, der sælger hårbånd og klemmer, som giver naturlige krøller, præsenterede i sit første regnskab, der kom i april, et overskud på 100.000 kroner.

Prins Nikolai var elegant i et nålestribet sæt, mens Benedikte var iført kjole fra franske Mirae. (Foto: Karin Törnblom/TT/Ritzau Scanpix)
Prins Nikolai var elegant i et nålestribet sæt, mens Benedikte var iført kjole fra franske Mirae. (Foto: Karin Törnblom/TT/Ritzau Scanpix)