Henrik og Amanda, da de dannede par (Foto: Realityportalen.dk)
Henrik og Amanda, da de dannede par (Foto: Realityportalen.dk)

'Paradise'-par vil giftes

Der er i den grad amoriner i luften mellem Amanda og Henrik, der gerne vil sige 'ja' til hinanden på et tidspunkt.

De mødtes på 'Paradise Hotel', og Henrik var fra starten af vild med Amanda. Men for Amanda skulle der gå en del tid på hotellet, før hun fik øjnene op for Henrik. Men Henrik insisterede på, at de ville blive et godt par. Og han fik også ret.

Parret har allerede besluttet sig for at flytte sammen, og nu efter fire og en halv måneders kæresteri har de også lagt deres fælles fremtidsplaner. Og i de fremtidsplaner ligger et muligt ægteskab, skriver HER & NU.

- Nu skal vi jo i første omgang flytte sammen, og så må vi se. Jeg har virkelig en god mavefornemmelse ved os, og jeg håber helt sikkert på, at det er Henrik, som jeg skal være sammen med for altid. Men vi tager nu bare en dag ad gangen, siger Amanda til HER & NU.

- Altså nu flytter vi jo sammen her til sommer, så det er allerede et stort skridt at tage. Men den helt lange plan er jo, at vi en dag skal giftes, og alt hvad der hører sig til, siger Henrik til ugebladet.

LÆS OGSÅ: Amanda efter lyn-visit: Der blev Henrik min kæreste

 Det hele føles rigtigt 

Til Realityportalen.dk har parret tidligere fortalt om deres flytteplaner, og selv om parret ikke har været kærester længe, så er de ikke i tvivl om, at det er det helt rigtige at gøre.

- Jeg frygter ikke, at det er for tidligt at flytte sammen. Når det først føles rigtigt for mig, så er det underordnet, om vi har været sammen i tre uger eller fem år. Så længe, det føles rigtig, frygter jeg intet, sagde Henrik dengang til Realityportalen.dk.

Og samme holdning kom også fra Amanda.

- Det bedste ved at bo sammen med Henrik bliver nok, at vi bare kan være sammen endnu oftere. Jeg elsker at være sammen med ham, vi hygger altid sådan sammen. Det er også smart, når vi begge begynder studie, så kan vi stadig hygge og sove sammen, fordi vi bor sammen. Jeg glæder mig rigtig meget, sagde hun dengang.

LÆS OGSÅ: Amanda og Henrik: Derfor flytter vi sammen

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.