Peter Ganzlers råd til forældre: Lyt til dit barn
For skuespilleren handler forælderskab om altid at være der i kulissen, men uden at styre barnet.
Peter Gantzler er fantastisk som Ritas eksmand Niels, der er meget travl og bor i sit smarte hus i London med sin nye kone i denne sidste sæson af 'Rita'.
Her må Niels tage sin forældrerolle op til revision, da Ritas ekskæreste Rasmus flytter ind.
- Der sker jo det for folk, når de kommer lidt op i årene, at de indser, hvad de virkelige kvaliteter er. Det sker jo nok for os alle sammen. Og det bliver vi jo specielt mindet om i tider som disse her. Men det sker jo især for Niels, da han ser en anden mand træde ind i far-rollen for hans søn Jeppe. Så bliver han tvunget til at tage stilling til sin søn, som ikke har det godt, fortæller Peter Gantzler, 56, som selv har erfaring med at håndtere et ungt menneske i en svær og sårbar alder.
LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsens guldrandede tjans: Reklamemillionær
Peter er sammen med kæresten Xenia Lach-Nielsen forældre til datteren Rosa, som lige er blevet 20 år.
- Når børn kommer i den alder, har de brug for én på en anden måde, end da de var små. De har brug for, at man er der, at man er rask, at man kan bakke dem op og støtte dem både psykisk og nogle gange økonomisk. Men de skal jo selv flyve ud i deres egen verden, det er naturens gang, og det lærer de på den hårde måde, siger Peter, der meget nødigt vil give gode råd om at være ungdomsforældre, men han giver gerne et bud på sine egne vigtigste erfaringer med børn i den alder.
LÆS OGSÅ: Silas Holst får stor drøm opfyldt
Stil færre spørgsmål
- Det er jo altid at være til rådighed, døgnet rundt, for én gang forælder altid forælder. For mig handler det om altid at være der i kulissen, men lad være med at styre dit barn. Lad være med at udfritte det, det får man ikke noget ud af. Og så acceptere, at ingen er fejlfrie.
Sammen med Rosa har Peter fundet en fin måde at få et indblik i et ungdomssind og samtidig at kunne vise hende, at han altid er til rådighed for hende.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-vinders mor blev slået ihjel: Nu er dansk seriemorder dømt
- Rosa og jeg går ofte tur sammen. Det er et rigtigt godt frirum for mig og hende, der er ikke nogen skærme, og så kan vi gå og sludre. Så handler det om at være til rådighed, hvis hun pludselig begynder at tale om noget. Man skal ikke stille for mange spørgsmål. Det gør man jo som forældre, og det siger jeg også til mig selv, at jeg skal lade være med. Man skal bare være klar, og når hun begynder at tale, så jeg bare holde kæft og lytte, fortæller Peter og fortsætter.
- Vi går tur på Frederiksberg, hvor vi bor, eller hvis vi er på landet, og vi kan også køre ud og gå ture. Det er noget med den fysiske aktivitet at komme ud i naturen og væk fra skærmene, der gør, at hun pludselig siger noget til mig, hvor jeg så tænker: ”Okay, det vil jeg gerne høre noget mere om”. Og så er det bare med at være varsom og lytte.
LÆS OGSÅ: Se ‘De unge mødre’-Sandras flotte vægttab: Sådan gør jeg