Mille Dinesen hædret for ‘Rita’
Mille Dinesen modtog Ove Sprogøe Prisen ved årets uddeling af Nordisk Film Fondens hæderspriser.
Mille Dinesen var nær revnet af stolthed, da hun i torsdags modtog Ove Sprogøe Prisen ved årets uddeling af Nordisk Film Fondens hæderspriser. Den 46-årige skuespiller fik prisen for rollen som Rita, som hun har spillet gennem fem sæsoner i tv-serien af samme navn.
– Da jeg var en lile pige, var der to, jeg gerne ville være: Skipper Skræk og Egon Olsen. Jeg sad klinet til skærmen, når 'Olsen-banden' var i fjernsynet, og jeg syntes, Egon var sej. Da jeg blev lidt ældre og opdagede, at Ove Sprogøe også viste sig i andre roller, forstod jeg, at grunden til, at jeg dengang havde syntes, at Egon var sej, var, at Ove var en fantastisk skuespiller. Så at modtage denne pris er jeg meget beæret over, sagde Mille da hun modtog hæderen og den medfølgende bronzeskulptur.
LÆS OGSÅ: Modige Mary: Kæmper med tårerne
På trods af Covid-19 har hun haft en ret fyldt kalender i år. Ud over at have lanceret sin egen skønhedsserie, Balance by Mille Dinesen, har hun optaget den romantiske komedie 'Rød ved mig' sammen med Ulrich Thomsen. Nu hygger hun sig med sønnen Eddie, der lige er fyldt to år og er kommet i vuggestue.
- Han snakker som et vandfald og er sød og skøn. Han er virkelig god sprogligt og får mig til at grine hele tiden, fortalte Mille Dinesen med et kæmpe smil.
LÆS OGSÅ: Finn Nørbygaards svære barndom: Kasseret af mor
LÆS OGSÅ: Hannah Melissa flygter fra kommunen efter sag om tvangsfjernelse