Paradiso langer ud efter programmet: Jeg er skuffet!
'Paradise'-deltageren forstår ikke, hvorfor så mange gode scener, ifølge ham, er blevet klippet fra. Fokus er helt forkert, mener han.
Finaleugen på 'Paradise Hotel' står for døren, og snart sættes der et punktum for sæson nummer 18 af realityprogrammet.
side.
Artiklen fortsættes under videoen med Sille og David, der fortæller om 'Paradise Hotel' og deres forhold...
Sæsonen har som altid i bedste 'Paradise'-stil stået på drama, flirt, skænderier, taktik og sjove fester, men alligevel er en af sæsonens gæster ikke helt tilfreds med den måde, det hele er klippet sammen på.
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne afslører graviditet
Patrick Toft Larsen mener nemlig, at der kun blev vist en brøkdel af alt det, der rent faktisk foregik på luksushotellet i Mexico. Og at det udvalgte indhold desuden er forkert prioriteret fra produktionens side.
Fokus på par
- Jeg synes, de har taget rigtig mange ting væk i forhold til festerne, og når vi skal sove med vores partner. Synes også, der er alt for meget fokus på parrene i år. Især når der er taktik, synes jeg ikke, vi får det taktiske aspekt fra begge grupper. Tv-tiden går for meget til parrene, og det er jeg noget skuffet over, siger paradisoen til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Realitystjerne i dyb sorg: Det er alt for tidligt
Han ville også gerne, at han selv var blevet fremstillet mere som den person, han er i virkeligheden, som er både smilende, udadvendt og glad. Det kom ifølge Patrick ikke altid til udtryk i programmet.
Patrick kan dog ikke fortælle, hvad det præcist er, han gerne ville se i 'Paradise Hotel'.
- Der skete bare rigtig mange sjove ting til festerne, som ikke er blevet taget med, men det skal jeg ikke komme videre ind på, lyder det fra ham.
Paradisoen er den sidste, der har forladt hotellet, efter Stine valgte ham fra og Benjamin til.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy: Jeg føler mig totalt brugt