Foto: Privat
Foto: Privat

'Paradise'-Stina: Sådan gik barnedåben

Den tidligere paradiso indtog søndag kirken sammen med venner og familie, da datteren Stephania skulle have sit navn.

I weekenden var Stina Bentsen samlet med familie og venner, da datteren Stephania skulle døbes. Det blev en mindeværdig dag, som den stolte mor sent vil glemme, men særligt et øjeblik står klart.

- I kirken da både far og mor fældede en tåre. Det var et smukt øjeblik, da hun fik sit navn, fortæller Stina til Realityportalen.dk og uddyber:

- Dåben gik godt, og hun sov hele vejen igennem. Hun var totalt nem, og det havde jeg ikke troet.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Stina: Mit liv er på standby

Kan fravælge Stephania

Det var et stort øjeblik, da Stephania blev døbt (Foto: Facebook)
Det var et stort øjeblik, da Stephania blev døbt (Foto: Facebook)

Siden datterens fødsel har Stephania heddet Stephania, men på dåbsattesten står der Stephania Silke Madsen. Stephania er nemlig et specielt navn, erkender Stina.

- Hvis hun bliver træt af, at folk, når hun har præsenteret sig, kalder hende Stephanie, så kan hun altid kalde sig selv for Silke, siger Stina.

Men Stina tror ikke, at datteren i fremtiden vil skifte sit navn ud. Silke forbinder Stina nemlig med en pige, der er sød, som silke er blød. Det stemmer ikke helt overens med datteren.

- Hun har en stemme, der vil høres, slår Stina fast.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Stina taler ud om mor-rollen

Frøken Madsen

Den opmærksomme læser vil bemærke, at Stephania ikke hedder hverken Bentsen eller Petersen til efternavn, men derimod Madsen.

- Det er efter Michael (faren til Stephania, red.), fordi det betyder rigtig meget for ham. Jeg har ikke behov for at føre mit efternavn videre, selvom jeg kunne have trumfet begge efternavne igennem, men det ville blive for langt, siger hun og understreger:

- Hun er en lille frøken Madsen. Selvom det bliver underligt, at jeg skal skrive Bentsen eller Petersen på papirer, når hun hedder Madsen.

SE OGSÅ Stinas vilde fødsel

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: 'Paradise'-Stina har født

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.