(Foto: Janus Nielsen)
(Foto: Janus Nielsen)

'Paradise'-Philip på kærestejagt

Humørbomben Philip May bevæger sig ud på kærlighedens jagtmarker i nyt program.

'Paradise'-hunken Philip May er på jagt efter en kæreste. Det er dog ikke til ham selv, men derimod til bedstevennen Lenny, som også er kendt fra Paradise Hotel.

Philip har allerede fundet kærligheden i paradisoen Simone, men nu begiver han sig altså ud på kærlighedens jagtmarker for at finde en kæreste til Lenny i et splinternyt program. Programmet udkommer på Viafree, som er TV3s online-kanal, og Philip garanterer, at der vil være fuld fart på.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Lenny vil finde kærligheden på tv

- 'Wingman' er en anderledes datingserie, hvor jeg som Lennys wingman kommer til at gøre alt arbejdet for at hjælpe Lenny, der jo ikke er så vild med at date. Jeg kommer til at afsøge alle kroge af Danmark for at finde de sjoveste, kærligste og skøreste dates til Lenny. Det kommer ikke til at være et kedeligt program, siger han til Realityportalen.

Det er dog ikke kun sjov og spas, når Philip leder efter Lennys nye kæreste. Noget tyder nemlig på, at han virkelig brænder for, at det skal lykkes at ramme Lenny med Amors pil.

LÆS OGSÅ: TV3 lancerer nyt ‘Paradise’-program

- For mig er kærlighed det ypperste på denne jord. Lenny og jeg er to følsomme fyre, og vi fungerer bedst, når vi er på en lyserød sky. Jeg har fået mulighed for at finde kærligheden til min bedste ven, og det kunne jeg ikke takke nej til. Og så ved jeg, at det bliver pisse hamrende sjovt, siger han.

Om Philip får succes med at finde en pige til Lenny, må vi vente med at finde ud af, til programmet sendes på Viafree.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se Rikke Gøranssons vilde forvandling

LÆS OGSÅ: Sarah Louise om Amalie: Hun er en tosse fra ‘Paradise’ på 12 år

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.