Foto: TV3

'Paradise'-Patrick indrømmer: Jeg vil gerne have mange børn

Den stramme fyr ser frem til at møde den første baby i familien.

Patrick Brylov fra 'Paradise Hotel' skal være onkel til foråret. Lillebror Nichlas og kæresten Amalie venter nemlig en lille pige.

Det er ingen tvivl om, at nyheden kom som en stor glæde for familien.

- Det er den første lille i familien, så vi er alle utrolig spændte og glade, siger Patrick til Realityportalen.dk og uddyber:

- Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til tanken, men jeg glæder mig helt sindssygt.

LÆS OGSÅ: Populær ung mor vender tilbage i ‘De unge mødre’

Drømmer om familie og børn

Det 26-årige vaskebræt lægger heller ikke skjul på, at han meget gerne vil have en familie selv.

- Jeg vil gerne have mange børn, men jeg er bare ikke et sted i livet nu, hvor det er en prioritet. Derfor er det ekstra fedt, at min bror nu skal have en baby, så kan jeg bruge min tid på hende, siger han.

Og der er heller ingen tvivl om, hvilken type far, han gerne vil være.

- Min far er min bedste ven, og hvis jeg kan få et forhold, der er halvt så godt til mine børn, så behøver jeg ikke mere.

LÆS OGSÅ: 'Paradise’-Caroline: Derfor spørger jeg Patrick, hvorfor han lukker lort ud

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.