Malte Castro og Nadia Stenberg. Nadia var utrolig stolt af sin mand, som havde knoklet hårdt for at få stablet det hele på benene. Foto: Niklas Nielsen
Malte Castro og Nadia Stenberg. Nadia var utrolig stolt af sin mand, som havde knoklet hårdt for at få stablet det hele på benene. Foto: Niklas Nielsen

'Paradise'-par gik fra hinanden: Nu udgiver han sang om brud

Selvom det er to år siden, 'Paradise'-parret gik fra hinanden, sidder bruddet stadig i Malte.

Det slog gnister, da Malte Castro og Nadia Stenberg mødte hinanden på 'Paradise Hotel' i sæson 10, selvom Nadia på det tidspunkt var kærester med Natascha Cetiner, som også deltog i programmet. Efterfølgende fandt Nadia og Malte sammen, og de endte med at få sønnen Mace og blive forlovede.

LÆS OGSÅ: UHH: Sådan er Janni og Karsten med i ny dansk biograffilm

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Jenna og Albert fortæller om deres forhold.

For to år siden brast kærligheden for 'Paradise'-parret, og forlovelsen endte altså ikke i et bryllup. Tiden efter bruddet har ikke været helt nem for Malte, og det kommer han nu ind på i en ny sang.

- Jeg har efter et par års pause fra musikken udgivet en nye sang. En meget dyb og personlig sang der hedder 'Lonely', som tager udgangspunkt i de sidste 2 år af mit liv. Det er følelsen af at være alene, selvom jeg ikke er det. Jeg er omringet af fantastiske mennesker hele tiden. Familie, venner , kollegaer, fortæller Malte og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Bro og Jasmin afslører brug af Viagra

- Men jeg har i løbet af de sidste 2 år stadig følt den ensomhed meget. Det blev jo i virkeligheden nok udløst af et knust hjerte for to år siden, og det er nok den følelse af tosomhed jeg søger efter igen. Altså alle de gode ting som man får i et forhold. Kærlighed og solens stråler.

Han understreger, at hans forhold til Nadia er godt den dag i dag, og de har et godt samarbejde omkring deres søn, Mace.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe taler ud om for tidlig fødsel: Jeg hadede min krop

Jeg håber, han var det værd

Hvis man lytter til teksten i Maltes nye sang, er det da heller ikke svært at se, at sangen handler om det afsluttede forhold.

- Jeg stirrer ud af vinduet og kigger på min telefon. Hvornår er det min tur til at være på de billeder, du poster hver gang, som minder mig om, at jeg er ensom. Det er et stykke tid siden, du sagde farvel, jeg håber, han er det værd. Men tiden gjorde ondt, og jeg tænker stadig over hvorfor. Jeg undrer mig stadig over, at jeg føler mig ensom, når jeg ikke burde, synger Malte i sangen, som er på engelsk, og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Bro afslører utroskab: Jeg var ikke mand nok 

- Man ved ikke, hvad man har, før det er fortid, det skræmmer mig, for jeg havde det hele, men det kunne åbenbart ikke holde, det ville jeg ikke ønske for dig. Ensom til nytår, ensom til jul, selvom jeg er sammen med min familie. Hvad jeg prøver på at sige er ikke, at jeg savner dig - jeg savner, hvad vi havde.

På Instagram kan man se, at Nadia fandt en ny kæreste kort efter bruddet, som hun stadig er sammen med den dag i dag.

Hør Maltes nye hit herunder: