Foto: Privat
Foto: Privat

'Paradise'-Nataschas bryllup: Anna fortryder den seneste tid

Næste år siger Anna og Natascha ja til hinanden i kirken, og forberedelserne er allerede i fuld gang. Men ikke alt har været, som det burde.

Hele to gange er Natascha Cetiner faldet på knæ for kæresten Anna Vangsø, og hele to gange har Annas svar til paradisoen været "ja". Derfor er parret i fuld gang med planlægningen af deres kommende bryllup, eller faktisk har Anna planlagt næsten alt til det bryllup, som finder sted den 4. juni 2016, afslører hun på sin blog.

Med kjolen på plads, lokalet og kirken fundet, bordpynt og bryllupsbuket klart malet i tankerne, så kan det næsten ikke være mere end klar, end det er. MEN. For der er et stort "men" for Anna.

- Hvad er det egentlig, der betyder noget for mig? Er det festen, menneskene og at være i centrum en hel dag? Eller er det kjolen, blomsterne og pynten? Det er i hvert fald de ting, jeg har lagt størst vægt på, siden Natascha friede til mig, erkender Anna og afslører, at der ikke gik et minut, før hun var i fuld gang med at booke tid til at prøve kjole.

LÆS OGSÅ: ÅH NEJ: Skår i bryllupsglæden hos 'Paradise'-Natascha

Glæden er Natascha

Nu hvor alt det praktiske er planlagt, har Anna omsider tid til at samle sine tanker. Og nu står det klart, hvad det vigtigste ved hende og Nataschas kommende bryllup er.

- Hallo, hvor blev glæden over, at jeg skal giftes med Natascha af? Det er jo rent faktisk hende, jeg har sagt ja til. Det er ikke de materielle ting. Eller det burde det ikke være i hvert fald, skriver hun og uddyber:

- Ikke én gang har jeg stoppet op og nydt, at hun klokken 00.00 om aftenen sad ved siden af mig, imens jeg græd snot over, at jeg, et år før vel at mærke, ikke havde fundet den kjole, jeg gerne ville have. Ikke én gang har jeg stoppet op og nydt, at det bare er hende og jeg. Ikke én gang har jeg været taknemmelig for, at hun virkelig har dedikeret resten af sit liv til mig.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Natascha er blevet forlovet: Derfor er Anna den eneste ene

Skammer sig

Dagen, hvor man skal sige ja til hinanden i kirken, skal være uforglemmelig og perfekt. Men en perfekt dag må ikke sætte det, som det i virkeligheden handler om i skyggen. Nemlig kærligheden.

- Det eneste, jeg går op i, er, at festen bliver, lige som den skal være. Jeg er åbenbart enormt dårlig til bare at nyde, at nu bliver Natascha min. Det ER jo virkelig det, jeg har drømt om. Det var jo der, det hele startede. Inden jeg rent faktisk fik bekræftet, at nu blev det altså også sådan. Nu var det ikke bare en drøm. Nu var der en masse, der skulle forberedes, og så var det, at nydelsen forsvandt i alle forberedelserne, skriver Anna.

I dag har Anna en dårlig smag i munden, fordi hun ikke brugte den første tid efter forlovelsen mere fornuftigt.

- Jeg kunne godt have prioriteret den lidt bedre. Heldigvis er det ikke for sent. Natascha er her jo stadig! Så nu, hvor alt alligevel er på plads, må det være på tide at nyde min nye tilværelse som kommende Fru Vangsø Cetiner sammen med min kommende kone.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Natascha: Se vores fine kærlighedstatoveringer

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.