(Foto: Janus Nielsen)

'Paradise'-Lenny vil finde kærligheden på tv

Humørbomben fra dette års sæson af 'Paradise Hotel' er klar til at prøve kræfter med datinguniverset i et nyt program.

I mandags kom det frem, at forholdet mellem Nathja Borowiec fra 'Paradise Hotel sæson 9 og Lenny fra dette års udgave af programmet var slut. Men alt tyder på, at 'Paradise'-humørbomben Lenny allerede nu er på vej ud i et nyt kærlighedseventyr.

I et opslag på Instagram løfter Lenny nemlig sløret for, at han leder efter kvinder, der har lyst til at date ham i et nyt program. Og Lenny er ikke alene, for han får fuld opbakning af Philip May, der også medvirkede i denne sæson af 'Paradise Hotel'.

- Mig og Philip blev kontaktet for nogle måneder siden, hvor vi blev spurgt, om det ikke kunne være sjovt, hvis vi fik vores eget program. Det var vi begge både stolte af og mega glade for, fortæller Lenny til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Linse jubler: Jeg har fundet en mand

Nathja ønsker held og lykke med det hele

Nathja og Lenny har aldrig kaldt sig kærester, men de har alligevel set hinanden i 4 måneder, og da de brød forleden, fortalte Lenny, at problemet var, at han ikke var klar til et fast forhold, mens Nathja ville mere. Nu forlyder det dog i både Philip og Lennys Instagram-opslag, at han leder efter en kæreste i programmet.

Derfor kan det godt gøre ondt, når en gammel flamme pludselig leder efter en ny, har Nathja erfaret.

- Lenny og jeg har aldrig været kærester, som vi har udtalt en del gange, så at han nu vil have en kæreste, undrer mig. Og selvfølgelig gør det mig ked af det at se, at han pludselige leder efter en kæreste på tv, siger hun til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa gravid for fjerde gang og forfulgt af uheld

Selvom det gør ondt, ønsker hun alligevel Lenny held og lykke med det nye program

- Men nu har han muligheden for at blive tv-stjerne, og den skal han selvfølgelig gribe, så jeg ønsker ham det bedste og alt held og lykke med det hele. Man behandler folk, som man gerne selv vil behandles, så jeg gider ikke spilde min tid mere nu. Min udtalelse kan måske virke hård, men den er kun ment med kærlighed, understreger hun.

Nathja tilføjer i øvrigt, at hun ikke ønsker at være en del af hele medieræset omkring Lennys nye program.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Lenny indstillet til fornem pris

Philip May er wingman

Programmet udkommer på Viafree, som er TV3s online-kanal, og Lenny garanterer, at der bliver noget at grine af, når de to 'Paradise'-hunks kaster sig ind på dating-scenen.

- Vi har det for fedt, når vi er sammen, og vi græder tit af grin over det lort vi finder på. Jeg har aldrig rigtig været på date før, og med 'Paradise'-legenden Philip May som wingman kan det kun blive noget, folk får griner på over, siger han.

Noget tyder dog på, at hans wingman, som allerede har fundet kærligheden i paradisoen Simone, har et lidt mere seriøst mål end Lenny ved at medvirke i programmet.

- Vi søger i vest og nord, så Lenny kan få sig en dejlig pige, lyder det fra Philip.

LÆS OGSÅ: TV3 lancerer nyt 'Paradise'-program

Tiden vil vise, om Lenny bliver ramt af Amors pil. Én ting vil han dog gerne love de piger, der takker ja til en date.

- Om jeg finder kærligheden, er der ingen der ved. Men er der nogle piger, som får en date, de aldrig glemmer? Det sidste kan jeg 100% godt garantere for, siger den tidligere paradiso.

Skal du på en uforglemmelig date med Lenny? Så tjek instagram-opslaget for meget mere info.

SE BILLEDET: Er Christiane gravid igen?

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se Rikke Gøranssons vilde forvandling

LÆS OGSÅ: Sarah Louise om Amalie: Hun er en tosse fra ‘Paradise’ på 12 år

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.