(Foto: Emilie Langbo Holm)
(Foto: Emilie Langbo Holm)

'Paradise'-Caroline: Derfor skrev jeg, at Michelle var billig

Paradise-baben forklarer her, hvorfor hun skrev, at Michelle var billig til Pandoras Æske

Til Pandoras Æske lød et af spørgsmålene rettet til Michelle: "Hvorfor opfører du dig så billigt herinde?" Og det skabte mildest talt drama, for ingen ville bekende kulør. Det gjorde Caroline imidlertid senere alene på kamera, og hun forklarer til Realityportalen.dk, hvorfor hun stillede spørgsmålet:

- Man kan ikke se det i onsdagens program, men Michelle var helt klar på både Kasper og Patrick i poolen. Og så havde hun jo også Joaquin oveni. Hun kørte på alle drengene.

- Jeg havde sagt, at jeg godt kunne lide Kasper, og så kunne hun pludseligt også godt lide ham. Det samme skete med Patrick. Jeg havde sagt, at jeg gik efter ham, og så ville hun også lige pludseligt have ham, uddyber Caroline.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Michelle: Forfulgt af drama

Caroline: Jeg fortryder

Michelle fik en over næsen af Caroline til Pandoras Æske. (Foto: Emilie Langbo Holm)
Michelle fik en over næsen af Caroline til Pandoras Æske. (Foto: Emilie Langbo Holm)

Michelle fandt aldrig ud af, hvem der havde skrevet sedlen. Hverken i Mexico eller hjemme i Danmark igen.

- Michelle ved stadigvæk ikke, at det er mig, der havde skrevet på sedlen til Pandoras Æske, at hun var billig. Det er nok det eneste, jeg fortryder, jeg har gjort på Paradise. Jeg har det rigtig, rigtig dårligt. Og jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre, siger Caroline til Realityportalen.dk.

Caroline har spillet med på komedien lige siden, og nu er hun bange for at blive udstillet, når Michelle finder ud af det.

- Michelle har sagt under hele Paradise, og efter vi er kommet hjem, at hun går fuldstændig amok, når hun finder ud af, hvem der skrev det. Hun har sagt, at hun aldrig vil snakke med personen igen, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Paradise-premieren var et vanvidscirkus

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser