'Paradise'-babe brød sammen på grund af misforståelse

Léa kæmpede med tårerne, allerde inden det gik løs med det helt store fotoshoot på hotellet. Nu forklarer hun, hvorfor hun blev så ked af det.

Da årets 'Paradise'-personlighed skal kåres, skal alle deltagerne have taget en række billeder, men allerede inden fotoshootet kan Léa Voisin ikke holde tårerne tilbage.

Egentlig er hun slet ikke nervøs for at få taget et billede, det er mere Rikke Gøranssons præsentation af konkurrencen, hvor hun siger, at det begynder med et fotoshoot, hvor temaet er at "at omfavne sin krop", der gør Léa nervøs.

LÆS OGSÅ: Har du undret dig: Derfor hylder Lene Beier kun andenpladsen

For her misforstår hun det og tænker straks, at hun nu er nødt til at overskride sine grænser og få taget billeder iført undertøj.

- Jeg er en meget følsom person og bliver nogle gange nemt påvirket, hvis overskuddet ikke lige er på sit højeste. Jeg tror, at jeg i denne situation måske ikke følte mig helt klar til at posere i bikini, siger hun til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Ville alle have fået en returbillet? Anne P taler ud

Letpåklædt i 'Paradise'

Fotoshootet endte alligevel med at blive en god oplevelse for 'Paradise'-baben, og da hun først fandt ud af, at undertøj ikke var et krav, var hun meget begejstret for konceptet. Desuden føler hun, at hun generelt hviler godt i sin krop og ikke har noget problem med at omfavne den.

Lea: Fotoshoot til 'Årets 'Paradise'-personlighed'. (Foto: Janus Nielsen)
Lea: Fotoshoot til 'Årets 'Paradise'-personlighed'. (Foto: Janus Nielsen)

- Men der er selvfølelig nogle dage hvor selvtilliden ikke er i top, det tror jeg de fleste har.

Jeg var super tilfreds med de billeder, der blev taget af mig til fotoshootet. Det ligner jo mig, hvilket var meningen, eftersom man skulle embrace sig selv. Og det gjorde jeg, siger paradisoen.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang og Troels udvider familien: Modtager gerne tips til fødslen

Det er vist heller ikke nogen hemmelighed, at man i et program som 'Paradise Hotel' ikke ligefrem er pakket ind i tøj, hvilket Léa også er helt cool med.

- Generelt har jeg det meget fint med at gå i bikini, intet problem der, men det er selvfølelig noget, der har taget mig tid at lære, og nogle dage kan jeg sagtens være lidt mere usikker på mig selv end andre, især hvis jeg skal til at posere foran er kamera.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-babe tager stor beslutning: Kan ikke få flere børn