Paprika Steen opereret: Tumor i hovedet

Skuespilleren mistede pludselig synet på venstre øje, og derefter gik det stærkt.

I september mistede Paprika Steen synet på venstre øje. Hendes øjenlæge henviste hende efter en undersøgelse til specialister på Rigshospitalets afdeling i Glostrup. Her blev hun scannet, og så gik det stærkt. - Det var en meget fin læge, der sagde: ”Jeg har en god og en dårlig nyhed. Du har ikke kræft, men du har en tumor på størrelse med et hønseæg inde i hovedet”, fortæller Paprika Steen til HER&NU. LÆS OGSÅ: Corona-pandemi forhindrer showet: 'X Factor' er aflyst Ifølge lægerne kan hun have haft tumoren i op til 20 år, før den blev opdaget. En uge efter undersøgelsen fik hun en vellykket operation. - Det er derfor, jeg er korthåret. Jeg er syet med 30 sting i hovedet, siger den 55-årige skuespiller, der er begyndt at arbejde igen. LÆS OGSÅ: Linse hjælper folk i corona-karantæne Hun har netop været i Los Angeles for at indspille et prøveafsnit af den amerikanske udgave af tv-serien ”Rita”. Her spiller hun Ellen Hillingsøs rolle som skolevejlederen. Nu venter hun på, om der skal laves en hel sæson. - 2019 var ikke lige mit år. Jeg håber, 2020 bliver bedre, lyder det venligt fra Paprika Steen. LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-dommer bestjålet på danseskole LÆS OSÅ: Hannah Melissa efter numseoperation: Derfor gik det galt