Pamelas mor i chok: Kendte ikke til overgreb

Skuespillerindens egen mor, Carol Anderson blev tilsyneladende hylet ud af den, da hun heller ikke kendte til overgrebene.

Det var ikke kun verdenspressen, der fik sig et chok, da den amerikanske model og skuespillerinde Pamela Anderson i sidste uge under den årlige filmfestival i Cannes kunne afsløre, at hun som barn var blevet voldtaget.

Også skuespillerindens egen mor, Carol Anderson, blev tilsyneladende hylet ud af den, da hun heller ikke var klar over, at overgreb var en del af datterens opvækst. Det skriver Daily Mail.

- Det hele er et stort chok. Det er en frygtelig, dramatisk ting, som Pamela blev udsat for, og hvis hun gik gennem det helt alene, er det forfærdeligt, fortæller moren.

LÆS OGSÅ: Kendis chokerer: Jeg blev gruppevoldtaget

Følelsesløs og mundlam

Ifølge 65-årige Carol Anderson blev hun følelsesløs og mundlam, da hun så datteren fortælle om overgrebene, der begyndte med en kvindelig babysitter, da hun var mellem seks og ti år gammel.

- Min ægtemand Barry og jeg følte altid, at vi var der for børnene, så det er forfærdeligt at høre om det her nu, siger Carol Anderson.

Allerede i en alder af 12 år mistede Pamela Anderson sin uskyld, da hun blev voldtaget af en 25-årig mand. Under talen i Cannes kom det desuden frem, at hendes første kæreste havde stået i front for en massevoldtægt med seks af hans venner i niende klasse.

LÆS OGSÅ: Kendt sangerinde frygter ny bog

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.