ØV! ‘Vild med dans’ udskydes
Coronakrisen har betydet, at vi alle sammen må vente lidt længere på næste sæson af 'Vild med dans'.
Normalt plejer det at være i september måned, at TV2s populære dansekonkurrence 'Vild med dans' løber over skærmene. Men sådan bliver det ikke i år.
LÆS OGSÅ: Linse om at bo i campingvogn: Det er balsam for sjælen
'Vild med dans' bliver nemlig udskudt en måned på grund af, at coronakrisen har fået rykket på TV2 sendeplan. Derfor får den kommende sæson af 'Vild med dans' først premiere fredag d. 2. oktober.
- Covid-19 har rykket alle vores underholdningstilbud til senere end planlagt, og antallet af fredage er jo rimelig konstant. Vi har ikke ønsket at sende 'Den vildeste danser' og 'Vild med dans' samtidig, så derfor går der et par uger mere end normalt, før vi er klar til Danmarks modigste dansere, forklarer underholdningsredaktør på TV 2, Thomas Richardt Strøbech, til tv2.dk.
LÆS OGSÅ: WOW! ‘Vild med dans’-vært og kæresten køber villa til 31,5 millioner
Særlig finale
Lige så vel, som at 'Vild med dans' 2020-sæsonen starter senere, så kommer den også til at slutte senere. Derfor kommer finalen til at skulle afholdes i december lige inden juleferien. Og den 'Vild med dans'-finale bliver meget muligt helt anderledes, end vi tidligere har set det.
- Det ligger ikke i kortene, at vi kan samle over 3000 mennesker i en fyldt arena. Så der skal tænkes kreativt og anderledes. Og med julen lige for døren til finalen vil det nok helt sikkert inspirere til en finale, som vi aldrig har set den før, lyder det kryptisk fra underholdningsredaktøren Thomas Richardt Strøbech.
LÆS OGSÅ: 10 realitystjerner du ikke vidste havde børn
LÆS OGSÅ: Vil du være med i ‘Badehotellet’? Nu har du chancen