Tv-optagelser forhindrer Lenny i at blive pølsemand
"Den Glade Hotdog" har været klar længe, men har stadig ikke taget imod nogen kunder.
I starten af året gik 'Paradise Hotel 2018'-vinderen Lenny Pihl så småt igang med et nyt projekt. Han ville nemlig åbne gourmethotdogbiksen 'Den Glade Hotdog' i Slagelse.
- Det var min kammerat, der bare ringede til mig, og så spurgte han, om vi ikke skulle åbne et eller andet, han havde nogle tommer lokaler og så tænkte jeg bare, at det kunne være hygge med sådan en gourmet-hotdog-ting. Så tænkte vi bare: "Det gør vi bare!", forklarer Lenny om hotdogbiksens spæde start.
I april måned stod biksen så færdig, og Lenny fik nøglerne udleveret. Men selv om kalenderen nu skriver juni, så har 'Den Glade Hotdog' stadig til gode at tage imod sin første kunde.
LÆS OGSÅ: Philip er flyttet fra Lenny: Det var tiltrængt
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor du kan se en mand spise 12 hotdogs på 30 sekunder
LÆS OGSÅ: Fie Laursen dropper ny fyr: Vi er bedre som venner
- Jamen, den er klar, den har stået klart i to måneder. Men det er fordi, jeg er i gang med at optage til nogle nye programmer i København, så jeg kan ikke være hjemme i Slagelse og åbne den. Ikke lige nu i hvert fald, forklarer Lenny og understreger, at hans tilstedeværelse er det eneste, der mangler for at forretningen kan slå dørene op.
Lenny kommer nemlig selv til at lange pølser over disken, når 'Den Glade Hotdog' engang åbner.
- Ja, jeg tænker bare lige at være der sådan tre-fire dage om ugen eller sådan noget, men vi skal også have ansat nogen, fortæller Lenny.
Han kan desværre ikke uddybe, hvilke tv-optagelser det er, der forhindrer ham i at åbne sin hotdogbiks, eller sige mere om, hvornår biksen åbner.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Thomas lettet over at blive stoppet før sex: Louise er ikke tiltrækkende
LÆS OGSÅ: Nadia Shila har født: Lægerne turde ikke vente